Psykiatrisygehus Slagelse i modvind: Få overblikket over sagerne

Behandlingsrum uden fortrolighed er blot den seneste sag, som prestigeprojektet Psykiatrisygehus Slagelse har skulle døje med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skulle have været så godt, men godt halvandet år efter åbningen af Psykiatrisygehus Slagelse har en stor mængde negative sager overtaget rampelyset.

Seneste eksempel er de behandlingsrum, hvor det er meningen, at patienter i fortrolighed skal kunne fortælle om deres liv, tanker og følelser. Men da flere af væggene i rummene er lavet af glas, er det både muligt se lige ind og endda høre, hvad der bliver sagt i rummet. 

Psykiatrisygehus slagelse
Læs også
Slagelse Psykiatrisygehus igen i modvind: Psykisk syge behandlet i rum af glas
Psykiatrisygehus slagelse
Læs også
Slagelse Psykiatrisygehus igen i modvind: Psykisk syge behandlet i rum af glas

Det var ellers ikke det, der lå i kortene, da man i oktober 2015 slog dørene op og endelig kunne tage imod patienter. Byggeriet af det 1,2 milliarder kroner dyre sygehus på i alt 44.000 kvadratmeter havde stået på i flere år og blev med sin moderne, lyse, åbne arkitektur af mange set som nyskabende og revolutionerende.

Men der gik ikke længe, før de dårlige nyheder begyndte at dukke op.

quote Jeg har aldrig oplevet noget lignende i de 10 år, jeg har været fællestillidsrepræsentant. Nogle er direkte bange for at gå på arbejde

Helle Brink, fællestillidsrepræsentant

To strakspåbud

I januar og februar 2016 - få måneder efter åbningen - fik Psykiatrisygehus Slagelse to strakspåbud af Arbejdstilsynet, efter medarbejdere var blevet udsat for farlige situationer med aggressive patienter. Fordi medarbejderne havde været alene med patienterne, mente Arbejdstilsynet, at deres sikkerhed var truet.

Senere samme år kom det så frem, at flere afdelinger på sygehuset stod tomme hen, og at man havde svært ved at få besat ledige stillinger med kvalificeret personale. I september 2016 manglede der fortsat en overlæge, flere sygeplejersker og fysioterapeuter. Underbemandingen betød, at der simpelthen ikke var nok personale til at udnytte de ekstra tilbud som eksempelvis motionsfaciliteter og køkkener. 

Læs også
Elendigt arbejdsmiljø i psykiatrien i Slagelse
Læs også
Elendigt arbejdsmiljø i psykiatrien i Slagelse

Utrygge medarbejdere

Ikke længe efter råbte personalet vagt i gevær og berettede blandt andet om elendige og utrygge arbejdsvilkår, som betød at sygemeldingerne skød i vejret. Igen var det ifølge sygeplejerskerne underbemanding på Psykiatrisygehus Slagelse, der skabte problemer. Blandt andet kunne de fortælle om weekender, hvor blot 3-4 medarbejdere skulle tage sig af op mod 17 patienter, der kunne have svære diagnoser og domme bag sig.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende i de 10 år, jeg har været fællestillidsrepræsentant. Nogle er direkte bange for at gå på arbejde, fordi patienterne er så dårlige og uadreagerende. Der er sygemeldinger og konstant overarbejde. Vi har hele tiden genindlæggelser, fordi patienterne bliver skrevet for hurtigt ud, sagde fællestillidsrepræsentant Helle Brink i oktober 2016 til Sjællandske.

quote Jeg er gået hjem fra en dagvagt, hvor aftensvagten har stået med tårer i øjnene og spurgt, om jeg ikke kunne blive, fordi de ikke turde være der

John Kock, tidligere ansat på Psykiatrisygehus Slagelse

På samme tid kom det også frem, at personalet jævnligt måtte konfiskere hash og heroin, ligesom der i stigende grad var slåskampe mellem patienter og vold og trusler mod de ansatte.

Det fortalte blandt andre John Kock, der sagde op på grund af det dårlige arbejdsmiljø, om over for TV ØST.

- Jeg er gået hjem fra en dagvagt, hvor aftensvagten har stået med tårer i øjnene og spurgt, om jeg ikke kunne blive, fordi de ikke turde være der, fortalte han i oktober 2016. 

Læs også
Tidligere ansat på psykiatrisygehus: Dage fyldt med vold
Læs også
Tidligere ansat på psykiatrisygehus: Dage fyldt med vold

Patienter kritiserede også

Det var dog ikke kun medarbejderne, der led under de til tider kaotiske forhold på Psykiatrisygehus Slagelse.

Få dage efter John Kock var stået frem med sin historie, tog to kvindelige patienter nemlig også bladet fra munden og fortalte, hvordan de oplevede behandling på afdelingen.

quote Det dygtige og empatiske personale gør alt, hvad de kan for at støtte os terapeutisk og medicinsk – men de er på en Sisyfos-opgave

Trine Lindhardt-Roux, tidligere patient på Psykiatrisygehus Slagelse

- Mange af os, der er indlagt her på afdeling, er i større eller mindre grad selvmordstruede, mange har forskellige grader af psykotiske symptomer eller angstproblematikker – og det dygtige og empatiske personale gør alt, hvad de kan for at støtte os terapeutisk og medicinsk – men de er på en Sisyfos-opgave. For her hersker jungleloven. Her er det de mest højtråbende, der regerer, fortalte en af kvinderne, Trine Lindhardt-Roux. 

Læs også
Patienter kritiserer psykiatrisygehuset i Slagelse
Læs også
Patienter kritiserer psykiatrisygehuset i Slagelse

Må afvise folk i døren

Senere i oktober kom det også frem, at sygehuset var blevet nødt til at lukke en 300 meter lang tunnel mellem det psykiatriske sygehus og Slagelse Sygehus, da der var fundet skimmelsvamp, der kunne udsætte personale og patienter for fare.

Og for nylig kom det frem, at personalet ifølge fællestillidsrepræsentant Helle Brink ofte havde måttet afvise syge personer i døren.

- Vi har haft en lang periode med stor belægning, hvor vi har måttet afvise patienter i skadestuen. De bliver sendt tilbage til egen læge eller bliver bedt om at vente til efter weekenden, holde pinen ud og tage en pille, sagde hun tidligere på måneden til magasinet Sygeplejersken.


Nyhedsoverblik