Psykiatrisygehus kan blive 100 millioner kroner dyrere

Voldgiftssager i kølvandet på byggeriet af det nye psykiatrisygehus i Slagelse kan ende med at lægge 100 millioner kroner oveni regningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regningen for byggeriet af det nye psykiatrisygehus blev på over en milliard kroner. Men nu kan der komme en ekstra post på 100 millioner kroner.

Så højt er det samlede krav mod Region Sjælland i fire voldgiftssager. Det skriver Sjællandske.

Sagerne drejer sig om uenigheder mellem to entreprenører, regionen og totalrådgiveren. Tvisterne går på, om der er blevet betalt den rigtige pris for arbejdsopgaverne i forbindelse med byggeriet.

Det er dog ikke kun Region Sjælland, der kan risikere at skulle punge ud. I regionen har man nemlig omvendt set også rejst et krav mod sin totalrådgiver. Så i sidste ende kan regnskabet ende med at falde ud til både regionens og modpartens fordel.

Den første sag bliver efter planen afgjort i november - den sidste først i 2018.

Voldgiftssager som de verserende er normalt i byggesager af den størrelse.


Nyhedsoverblik