Professionshøjskolen Absalon åbner nyt campus i Slagelse

- Vi var vokset ud af vores gamle bygninger, siger campuschef om det nye campus, som samler flere uddannelser fra Slagelse og Sorø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

1.800 studerende og 250 ansatte fra Professionshøjskolen Absalons uddannelser i Slagelse og Sorø bliver fremover samlet under ét tag på et nyt campus i Slagelse.

Campusset skal huse pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen samt ernærings- og sundhedsuddannelsen og blev indviet tirsdag, hvor en del elever som led i genåbningen kunne vende tilbage til fysisk undervisning.

Indvielsen skete dog uden den traditionelle åbning med snoreklip, kanapéer og champagne i glasset, men var derimod præget af coronarestriktionerne.

Det nye campus er både større og mere moderne end de tidligere campusser i Slagelse og Sorø. Professionshøjskolen Absalon samarbejder derudover med Syddansk Universitets afdeling i Slagelse, der ligger i forlængelse af det nye campus, og vil deles om blandt andet kantinen og biblioteket. 

Læs også
Ny HHX-uddannelse skal være startskud til campus i Odsherred
Læs også
Ny HHX-uddannelse skal være startskud til campus i Odsherred

Og så ligger det klods op ad banegården i Slagelse, hvilket er et stort plus, mener campuschef Ole Worregaard.

- Det ligger super centralt med banegården tæt på og SDU (Syddansk Universitet, red.) i forlængelse af bygningen. På den måde er det fuldstændig unikt, at vi får et campus på den måde her.

- Vi var vokset ud af vores gamle bygninger. Undervisningslokalerne var utidssvarende, vi manglede plads og sad i gamle barakker, siger han.

Ser frem til større fester

Blandt de elever, der måtte møde ind tirsdag, er Casper Pedersen. Han læser ernæring og sundhed, der hidtil har holdt til på Absalons Campus i Sorø, Ankerhus. 

Der var han glad for at studere, men han ser nu frem til både at få et større studiemiljø og - forhåbentlig - større fester.

- Vi er rimelig store tilhængere af fredagscafé, der hvor jeg kommer fra. Der plejede vi at være 15 stykker. Det bliver nok oppet nu, siger han.

Casper Pedersen læser ernæring og sundhed og ser frem til at skifte uddannelsessted fra Sorø til Slagelse - mest fordi, det ligger tæt på hans bopæl.
Casper Pedersen læser ernæring og sundhed og ser frem til at skifte uddannelsessted fra Sorø til Slagelse - mest fordi, det ligger tæt på hans bopæl.

Casper Pedersens førstehåndstryk af det nye campus er godt, og han er især glad for, at hans uddannelse nu rykker til Slagelse.

- For jeg bor 200 meter væk, så det bliver mega-nemt for mig, siger han.

Det første spadestik til det nye campus blev taget for to år siden. Det er Absalons andet største campus, det største ligger i Roskilde.

Skolen har også campusser i Holbæk, Kalundborg, Næstved, Nykøbing Falster og Vordingborg.


Nyhedsoverblik