Den seneste tid er der dukket flere folk op, når der uddeles gratis mad fra Stop Madspild Lokalt.
19 steder i landet har organisationen madoaser, hvor de deler overskudsmad ud fra butikker, og her kan de mærke, at flere er blevet mere pressede på økonomien.
- Dem, der plejer at komme, er her selvfølgelig stadig, men der er begyndt at komme en ny gruppe, som ikke lige ved, hvordan de skal greje økonomien og nu er nået til også at kigge på madbudgettet, så vi kan se, at køerne er vokset, siger Benjamin Erichsen, der er formand for styregruppen i Stop Madspild Lokalt Danmark, som har hovedkontor i Korsør.
Flere gange om ugen bliver der delt mad ud fra deres madoaser, og her er køerne vokset med 25 procent, lyder det fra Benjamin Erichsen, mens antallet af henvendelser er fordoblet.
- Jeg har aldrig oplevet så mange ringe og skrive som i marts måned. Det er folk, der kommer med lange skriv og gerne vil forklare, hvorfor de er havnet i en situation, hvor pengene er knappe - som om det er lidt pinligt, siger Benjamin Erichsen.
Fattige nok?
Flere henvender sig også for at få at vide, hvordan det foregår, når der skal uddeles mad, og om de nu er fattige nok til at få noget af maden, men fattigdom er ikke et kriterium for at få mad udleveret. Hovedformålet med Stop Madspild Lokalt er at mindske madspild.
- Men den seneste tid har det mere handlet om at hjælpe folk, der har brug for det, og man står altså ikke i kø i to timer til daggammelt brød, hvis ikke man har brug for det, siger Benjamin Erichsen, der oplever, at den nye gruppe af mennesker, der dukker op, er meget ydmyge omkring at få gratis mad.
- Nogle parkerer bilen lidt længere væk, fordi de synes, det ser underligt ud, at de har en bil og så kommer og beder om mad.
- Der er også nogle, der siger, at nu skal de ikke have mere mad, som om de ikke kan tillade sig det, men det gode er, at vi har mad nok, så vi kommer ikke til at afvise nogen, fordi der dukker flere op, lyder det fra Benjamin Erichsen, der kan fortælle, at der i vores del af landet dukker op mod 200 personer op, når der bliver uddelt mad.
Største prisstigninger siden 1980'erne
Hos Røde Kors mærker de også, at flere kunder er på udkig efter billigere varer.
I genbrugsbutikken i Holbæk er regnskabet for årets første kvartal netop lukket, og det ser bedre ud end de foregående år.
- Sådan er billedet i hele landet. Jeg tror både, det handler om, at energipriserne er steget, men også et generelt fokus på forbrug og klima, siger Kate Felby, der formand for Røde Kors Holbæk og aktivitetsleder for Genbrugsbutikken.
Tal fra Danmarks Statistik viste i februar, at de danske forbrugerpriser var steget med 4,8 procent i februar i forhold til året før.
Stigningen er den største målt hen over et år siden december 1989. Dengang var forbrugerpriserne ligeledes steget med 4,8 procent i forhold til året før.
Det er i høj grad prisændringer inden for kategorien varer, der har hævet forbrugerpriserne i forhold til februar sidste år.
Kategorien varer dækker blandt andet el, gas, brændstof og fødevarer. Det er netop disse fire varetyper, der i høj grad er blevet dyrere det seneste år.
Inden for kategorien varer er priserne i gennemsnit steget med syv procent det seneste år. Det er den største årlige stigning siden februar 1983.