Brandvæsenet måtte tirsdag aften klokken 23:09 rykke ud til en bil i brand på Egernsundvej ved Motalavej-kvarteret i Korsør.
Bilen er af mærket Chevrolet Spark, og lokalpolitiet i Slagelse er i øjeblikket i gang med de tekniske undersøgelser for at finde ud af, om branden er påsat.
Politiet er også i gang med at indsamle oplysninger fra beboerne:
- Vi foretager i øjeblikket forhør i området for at finde ud af, om der er nogen, der har set noget mistænkeligt. Indtil videre kan vi ikke sige mere, fortæller politikommissær Kurt G. Nielsen fra lokalpolitiet i Slagelse.
Motalavej-kvarteret er et område i Slagelse Kommune, der figurerer på Ghettolisten 2015, der netop er blevet offentliggjort.
Der har tidligere været påsatte brande og anden hærværk i området, men Slagelse Lokalpoliti oplyser, at kvarteret i den seneste tid ellers har været roligere end normalt.