Politiet tæt på sigtelser for Motalavej-brande

Inden for en måned mener politiet at kunne rejse sigtelser mod nogle af de gerningsmænd, der stod bag brande og chikane på Motalavej i Korsør nytårsaften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet er tæt på at at finde ud af, hvem det mener stod bag en række brande og chikane mod brandvæsnet på Motalavej i Korsør nytårsaften.

Det skriver DR Sjælland på sin hjemmeside.

I fuld gang

Nytårsaften måtte brandvæsnet rykke ud til 14 containerbrande i kvarteret, men brandfolkene kørte før, ilden var slukket, fordi nogle unge kastede fyrværkeri efter dem. Nu mener politiet at været tæt på at finde frem til nogle af gerningsmændene.

- Vi regner med at sigte nogle personer inden for den næste måned. Det er ikke nemt, da det jo var mørkt, da raketterne blev fyret af, så det er en lang og sej efterforskning, men vi er i fuld gang, lyder det fra vicepolitiinspektør Peter Compen, leder af lokalpolitiet i Slagelse.

Hærværk og trusler

Området har den seneste tid været plaget af uro.

En politibil har fået smadret sine ruder, butikker oplever chikane af personale og hærværk mod forretningerne, og flere beboere har til TV2 ØST fortalt, at de har været udsat for overfald og trusler, når de har færdes i Motalavejkvarteret.


Nyhedsoverblik