Politiet søger vidner til bilbrand – Mercedes udbrændt

En bil af mærket Mercedes er ødelagt efter en voldsom bilbrand natten til mandag i Slagelse. Politiet søger vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 00:42 natten til mandag blev politi og brandvæsen kaldt ud til en bilbrand på Engdraget i Slagelse. Her stod en personbil fuldstændig overtændt af flammer.

Det bekræfter Mikkel Kjærgaard, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bilen er af mærket Mercedes og på begge sider stod andre biler parkeret, der også var tæt på at bryde i brand. De nærliggende biler har derfor fået en del skader, selvom det lykkedes naboer hurtigt at få fjernet dem fra den brændende bil.

Undersøger om branden er påsat

Politiet arbejdede på stedet omkring en times tid, hvor de blandt andet ledte efter spor.

- Det var for at forhøre os, om der var nogen, der havde set noget, og for at se, om man kunne finde nogle eventuelle spor, siger Mikkel Kjærgaard.

Brand varebil i Slagelse
Læs også
Politi søger vidner efter voldsom brand i varebil
Brand varebil i Slagelse
Læs også
Politi søger vidner efter voldsom brand i varebil

Ifølge vagtchefen har de ikke umiddelbart fundet noget, der direkte indikerer, at branden er påsat. Det kan dog stadig ikke udelukkes.

- Vi ved ikke med sikkerhed, om den er påsat. Det er noget, vi skal have undersøgt nærmere her i løbet af formiddagen, siger han.

Søger vidner 

Politiet er derfor også meget interesseret i at høre fra folk, der kan have set noget mistænkeligt i området.

- Hvis der er nogle vidner, så vil vi selvfølgelig meget gerne høre fra dem, siger Mikkel Kjærgaard.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4. 


Nyhedsoverblik