Politiet snuppede syvårig pige for butikstyveri

En bare syvårig pige blev tirsdag taget for butikstyveri i Bilka i Slagelse, hvor en medarbejder så hende stikke en pose slik i sin taske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet fik tirsdag klokken 16.24 en anmeldelse fra Bilka på Idagårdsvej i Slagelse om, at personalet havde tilbageholdt en ganske ung butikstyv.

En medarbejder havde set en syvårig pige fra Slagelse stikke en pose bland-selv slik i tasken.

Derefter gik pigen ud af forretningen, men blev altså indhentet af medarbejderen.

Politiet kørte pigen hjem, og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.