¨

Politiet leder efter flere gerningsmænd efter knivstikkeri i landsby

Politiet mener, at flere end to gerningsmænd står bag knivstikkeriet mod 24-årig mand. Foto: Lind Foto

Weekendens knivstikkeri i Hemmeshøj efterforskes som grov vold. Politiet leder efter "flere end to" gerningsmænd.

Natten mellem fredag og lørdag blev en 24-årig mand stukket med en kniv på en adresse i landsbyen Hemmeshøj mellem Korsør og Slagelse.

I den forbindelse leder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efter flere gerningsmænd, der forsvandt fra stedet efter knivstikkeriet.

Det oplyser efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til TV2 ØST.

Hvor mange gerningmænd, der er tale om, er politiet på nuværende tidspunkt ikke sikker på.

- Der er tale om flere - i hvert fald flere end to - men helt nøjagtigt hvor mange, der har været om det, er noget, vi arbejder på at klarlægge, siger Søren Ravn-Nielsen.

Sagen er hos Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet og efterforskes foreløbigt som grov vold. 

Politiet var massivt til stede efter knivstikkeriet. Foto: Lind Foto

Er uden for livsfare

Den 24-årige mand blev behandlet på sygehuset i weekenden, hvorfor politiet ikke har kunnet afhøre ham. Han er ifølge politiet uden for livsfare. 

Hvordan kan I være sikre på, at der er flere end to gerningsmænd?

- Jeg vil ikke gå ind i nogle detaljer. Vi er nødt til at have en uddybende forklaring fra den forurettede, før vi kan sige noget nærmere, siger Søren Ravn-Nielsen.

Hvad har I at gå efter i eftersøgningen af gerningsmændene?

- Vi har ikke så meget at gå efter, andet end at vi har oplysninger om, at episoden har fundet sted, og så har vi lavet forskellige undersøgelser i weekenden, siger Søren Ravn-Nielsen, der på nuværende tidspunkt ikke vil fortælle mere om, hvem den 24-årige er. 

Politiet fik anmeldelsen klokken 03.13 natten til lørdag. 

Borgere med oplysninger i sagen kan kontakte politet på 1-1-4.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App