Politiet efterlyser mand efter røveri med stemmejern

En mand stak af fra en Aldi i Slagelse med et større kontantbeløb tirsdag aften. Politiet beder borgere om hjælp til at finde gerningsmanden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag aften blev Aldi på Idagårdsvej i Slagelse udsat for et røveri.

En mand var kommet ind i butikken, gået direkte til kassen, brækkede den op og løb med et større kontantbeløb.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Han løb hen til en kasse, der ikke var bemandet, som han brækkede op, formentlig med et medbragt stemmejern. Her tog han pengene før han løb fra stedet, siger politikommissær fra Slagelse Lokalpoliti, Kurt G. Nielsen, til TV ØST.

Manden lagde angiveligt pengene i en medbragt pose og forlod stedet lige efter.

Ingen personer kom til skade under røveriet, og politiet er nu i gang med at undersøge, om nogen blev truet.

Politi politiskilt
Læs også
Politiet søger vidner: Mand truer personale med et stemmejern
Politi politiskilt
Læs også
Politiet søger vidner: Mand truer personale med et stemmejern

Politiet efterlyser gerningsmanden

Politiet efterlyser manden, som personalet beskriver følgende:

  • Dansk mand, som er mørk i huden
  • 175-180 centimeter
  • Maskeret med rødt eller blåt tørklæde
  • Iført brun hættetrøje af mærket PUMA og med tekst og bogstaver på brystet – blandt andet ’1948’. Han havde hætten trukket op over hovedet, var i skinnende grå joggingbukser fra Adidas, havde sorte løbesko med hvide sålkanter og stramme sorte handsker

Når politiet har indsamlet materiale på gerningsstedet, vil de muligvis sende overvågningsbilleder ud.

Hvis man har set noget i området i tidsrummet 19.30-20.15 tirsdag aften eller genkender manden, kontakt politiet på 1-1-4.


Nyhedsoverblik