Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser en 76-årig mand, som sidst er set gående fra Korsør mod Slagelse.
Manden er 180 centimeter høj, har mellemlangt gråt hår, er iført shorts og grå polo og medbringer en sort hund.
- Det er hans hustru, der melder ham savnet. Han er lidt dement, så han kan have svært ved at finde hjem, oplyser vagtchefen.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på 1-1-4.