Politiet dropper sag om verbalt overfald mod Støjberg

Ifølge et øjenvidne blev Venstre-politikeren verbalt overfaldet af en gruppe unge mænd ved en tankstation i april.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet vil ikke bruge flere kræfter på at finde de mænd, der tidligere på året blev beskyldt for at overfalde Integrationsminister Inger Støjberg (V) verbalt på en tankstation i Korsør.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser torsdag, at man godt nok har fundet to af de fire unge, der deltog i optrinnet. Men i disse tilfælde er der ikke grundlag for at rejse en straffesag.

Politiet har ikke fundet primær gerningsmand

De to øvrige, hvoraf den ene ifølge Inger Støjberg var hoveddrivkraften i det verbale overfald, har politiet imidlertid ikke kunnet finde, skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Sagen vil derfor blive henlagt af politiet. Inger Støjberg er orienteret om dette.

Øjenvidne så episoden

 Umiddelbart efter episoden, der fandt sted 19. april, talte Radio 24syv med et øjenvidne til episoden.

- Jeg ser, at det er Inger Støjberg, og at hun er alene uden vagter. Rundt om hende står tre-fire unge mænd af arabisk udseende, sagde vidnet Mette, der ikke ønskede at få offentliggjort sit efternavn.

- En af de unge mænd hiver en magnet af Inger Støjbergs bil. Jeg ser, at der på magneten står "Støt danske soldater". Inger Støjberg sætter magneten tilbage, mens hun filmer optrinnet, fortalte øjenvidnet videre.

/ritzau/

Læs mere her: Inger Støjberg overfuset af unge på tankstation

 

 


Nyhedsoverblik