Politiet begejstret for transportministers forslag om flere stærekasser

På to strækninger i landsdelen har stærekasser sænket hastigheden. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi håber, der kan komme flere i fremtiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I tre år har stærekasser på to strækninger her i landsdelen været en fast del af den hastighedsnedsættende kontrol. Nu åbner transportminister Benny Engelbrecht (S) for, at der kan komme flere stærekasser over hele landet.

Den melding er de begejstrede for hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi er glade for alle tiltag, som nedbringer hastighederne og dermed også sikrer vejene og dem, der kører rundt derude. Det nedbringer også skadesantallet, lyder det fra Søren Skotte, der er politikommissær i politikredsens færdselsafdeling.

Forsøget med stærekasserne har kørt i tre år. Her har 20 stærekasser stået på 11 udvalgte steder i hele landet. Du kan se, hvor de er placeret på kortet herunder:

Her i landsdelen står fartkontrollerne fast ved Slagelse og Nykøbing Falster.

- Det er helt klart, at der, hvor stærekasserne står, har det en effekt på hastigheden, siger Søren Skotte.

Behov for andet kontrol

Meldingen om, at der kan være flere stærekasser på vej, falder i god jord hos Rådet for Sikker Trafik.

Til Ritzau siger direktør Mogens Kjærgaard Møller:

- Der er ingen tvivl om, at vi også har behov for noget uforudsigelighed i vores trafikkontrol, siger han og peger på fotovognene.

- De kan bevæge sig rundt, og dermed er der også en uforudsigelighed, i forhold til hvor du kan møde en kontrol.

quote Vi er glade for alle tiltag, som nedbringer hastighederne og dermed også sikrer vejene

Søren Skotte, politikommissær, færdselsafdelingen, Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi peger man også på, at stærekasserne ikke kan være eneste kontrol.

- Den almindelige tilstedeværelse af politipersonale på gader og stræder er jo en ualmindelig god adfærdsregulerende foranstaltning over for bilisterne, siger Søren Skotte og uddyber:

- Stærekasserne har en effekt, hvor de står, men når vi kører rundt, er der jo ikke nogen regler for, hvor de kontroller bliver afholdt henne. Så derfor vil de have en anderledes effekt end en stærekasse.

Siden forsøget gik i gang er gennemsnitshastigheden faldet med 10 km/t på
tværs af strækningerne, og alle steder er hastighedsgrænserne faldet til under den tilladte grænse.
Siden forsøget gik i gang er gennemsnitshastigheden faldet med 10 km/t på tværs af strækningerne, og alle steder er hastighedsgrænserne faldet til under den tilladte grænse. Foto: Vejdirektoratet 

Rapport dokumenterer effekt

I december 2021 kom Vejdirektoratet, der ejer stærekasserne, med en ny rapport. Den viste, at gennemsnitshastigheden er faldet med 10 kilometer i timen i gennemsnit over hele landet.

Stærekassen i den sydlige del af vores landsdel står ved Gaabensevej mellem Nykøbing Falster og Sydmotorvejen. Her må bilisterne maks køre 60 kilometer i timen.

Ifølge Vejdirektoratet er gennemsnitshastigheden faldet otte kilometer i timen, så der nu i gennemsnit bliver kørt knap 56 kilometer i timen på strækningen.

Læs også
Minister vil have flere stærekasser på vejene
Læs også
Minister vil have flere stærekasser på vejene

Den anden faste fartkontrol står langs Slagelse Landevej og måler hastigheden på bilister i begge retninger. Fartgrænsen er her på 80 kilometer, og på begge strækninger er der sket et fald i hastigheden på henholdsvis knap fem og ti kilometer i timen.

På ni af de 11 lokationer er der placeret en stærekasse, som måler hastigheden i begge retninger. Stærekassen på Gaabensevej er den ene ud af to lokationer, hvor der kun står én stærekasse. Den anden er Bogensevej i Odense.  

Video: I december fortalte TV2 ØST, at hastigheden er faldet på Slagelse Landevej. Naboerne oplever dog ingen ændring.



Nyhedsoverblik