Mand forsvandt sporløst fra sit hjem - er nu fundet i god behold

En 73-årig mand har inden for de seneste timer forladt bopælen i Dalmose. Politiet er bekymret og har udsendt en efterlysning på Twitter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdatering
Clock18. mar 2020, kl. 11:03
Den 73 årige mand er nu kommet hjem og i god behold. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Politiet er bekymret for en mand fra Dalmose, som er forsvundet fra sit hjem fra nogle timer siden.

quote Det handler om at få nogle flere øjne til at kigge efter den her Fiat Panda

Olde Hald, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Bekymring for en 73-årig mand, der inden for de seneste timer har forladt bopælen i Dalmose kørende i en sølvgrå Fiat Panda med nr.pladen AM16787.

Sådan skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Politi leder efter sølvgrå Fiat Panda

Politiet kan ikke oplyse yderligere om, hvorfor man er bekymret for manden, men kan fortælle, at manden har forladt sit private hjem inden for de seneste par timer.

- Det handler om at få nogle flere øjne til at kigge efter den her Fiat Panda. Vi kører også og leder, men der er flere mennesker på gader og stræder nu her, som cykler eller går en tur. Derfor giver vi den et skud på Twitter og håber, at der bærer noget med sig, siger Olde Hald, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi lever langt hen ad vejen af, at borgerne kommer med oplysninger til os, og også i den her hændelse er det, det der er meningen.

Ret gerne henvendelse til personen og ring til politiet på 1-1-4.


Nyhedsoverblik