Overvejer at flytte efter overgreb

Forældrene til den fem-årige dreng, som en voksen mand lokkede op i sin lejlighed, hvor han fik drengen til at tage sine bukser og sko af, overvejer nu at flytte fra deres lejlighed i Korsør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Malene, som den chokerede mor hedder, siger i dag til B.T., at familien overvejer at flytte, hvis børnelokkeren ikke snart bliver fanget.

- Vi bor i løvens hule. Jeg tør ikke sende min dreng ned på legepladsen, siger hun.

Også drengens far Rene, som bor i sin egen lejlighed i samme område, er utryg ved, at børnelokkeren er på fri fod.

- Han ved, hvem vi er, men vi ved ikke, hvem han er. Jeg er blevet ringet op af flere, der har tilbudt at hjælpe med at finde ham, men jeg har sagt, at vi overlader sagen til politiet. Hvis jeg begår selvtægt, bliver min dreng bare straffet yderligere ved at skulle undvære mig, siger han til B.T.


Nyhedsoverblik