Overskud hos Harboe

Første halvår gik forrygende hos Harboe, der fik et overskud på 31,5 mio kroner. Blandt andet på grund af nye produkter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

"Climate Beer" og alkoholfrie øl. Det er nye produkter hos Harboe, der skal være med til at fastholde den fremgang, som Harboe har lige nu.

Harboe kom ud af første halvår med et overskud på 31.5 mio kr. mod 21,2 mio kr. sidste år, hvilket er en stigning på knap 50 pct.

Administrende direktør i Harboes Bryggeri Bernd Griese mener, at succesen til dels skyldes finanskrisen. Den har givet øget fokus på bryggeriets produkter, som overvejende er lavprisprodukter, siger han til Børsen.