Det første jeg lægger mærke til, er lydene. De fylder luften i en blød regelmæssig takt, som en fælles rytme for alle de patienter, der lige nu er indlagt i akutafdelingen. Lydene kommer fra de skærme, der overvåger patienternes puls, blodtryk, vejrtrækning og iltmætning i blodet. Så skærer et højfrekvent hyl igennem. Det kommer fra en mobil i lommen hos én af afdelingens læger. En patient er dårlig og skal ses hurtigt.

I akutafdelingens hjerte, et rum på cirka 20 kvadratmeter, er sygeplejerske Julie Schioldann på arbejde sammen med en lægesekretær og en læge, der er bagvagt for hele afdelingen. Lydene fylder også her. Telefonerne, der ringer, når de praktiserende læger, lægevagten og paramedicinerne melder om syge patienter. Stemmer, der summer af koncentration, i takt med at situation efter situation bliver løst. 

TV2 ØST har fulgt hverdagen i akutafdelingen - det er der kommet seks afsnit ud af. Se dem her: Akutafdelingen

Du kan også se første episode lige her.

Dagen er begyndt roligt. Men omkring middagstid er der kø i gangen, hvor ambulancefolkene ruller patienterne ind og tålmodigt venter, indtil Julie Schioldann har tid til at høre deres overlevering og tage imod.

- Over middag eskalerer det lige pludselig og lige inden vagtskifte, er det ét kaos, altså virkelig, virkelig travlt. Og det er tit de udfordringer, vi står i, med de spidsbelastede perioder. Der sidder patienter i venteværelset og venter på, at vi kommer og modtager dem, og den ene ambulance efter den anden holder i kortege for at få patienter ind, fortæller hun.

Julie Schioldann arbejder tæt sammen med dagens koordinerende sygeplejerske, Marlene Schelde Pedersen. De konfererer om de enkelte patienter, skal de ind på en stue, skal de rykkes direkte op på en afdeling, eller kan de vente.

- Som koordinerende sygeplejerske er det min opgave at få dagen til at fungere. Jeg sætter mig ind i, hvad patienterne fejler, hvad vi forventer, de skal, og hvornår de skal ses. Jeg er primus motor på patienternes overordnede forløb, fortæller hun. 

Det er tydeligt, at der er travlt. I det lille smalle område forsøger jeg at lade være med at gå i vejen, mens jeg forsøger at følge med. Ambulancefolkene går ud og ind og henter papirer, fra skadestuen kommer en lægesekretær ind og spørger efter Julie Schioldann, samtalerne er korte og præcise.

Julie Schioldann er i dag triagerende sygeplejerske, det betyder, at hun er den første, der modtager og vurderer hver enkelt patient:

- Triage er et redskab, man bruger til at kunne identificere og hurtigt opspore de mest kritisk syge patienter, så de bliver set på, før de andre, fortæller hun.

- Så jeg laver en samlet vurdering, hvor jeg går ind og tildeler patienten en farvekode, og vi arbejder med fem forskellige farvekoder: rød, orange, gul, grøn og blå. Den røde triage er den mest livstruende, så når vi får patienter ind, der er røde, kræver det øjeblikkelig tilstedeværelse af en læge, en orange patient skal tilses indenfor 5-10 minutter, fortæller Julie Schioldann.

En ældre mandlig patient er kørt ind i modtagegangen, han virker konfus.

Julie tager imod ham.

- Ved du, hvor du er kørt hen?

- Ja, ja, men øh… jamen altså, øh… spisestuen, svarer han.

Efter kort tid beslutter Julie Schioldann sig for, at patienten skal have et orange kald, hun taler med Marlene, der har sørget for, at der er en stue klar. Det betyder, at patienten skal køres ind på en stue med det samme og tilses af en læge indenfor 5-10 minutter.

- Både hjemmeplejen og ambulancefolkene har en bekymring for ham. Han har svært ved at finde ordene, og jeg synes, at han hænger i den ene mundvig, i værste tilfælde kan han have fået en akut blodprop eller blødning i hjernen, og når jeg har den bekymring, så skal den selvfølgelig komme patienten til gode, fortæller hun.  

De patienter, der ikke kategoriseres som røde og orange, altså de gule og grønne patienter, kan under spidsbelastninger komme til at vente længe på at komme til, og de vil også ofte komme til at ligge på gangen, fordi de allermest kritisk syge optager stuerne.

Antallet af patienter, der bliver indlagt, er steget gennem de senere år. I gennemsnit kom der i 2019 cirka 5600 patienter om måneden ind på akutafdelingen, i 2022 er tallet steget med cirka 11 procent til cirka 6200 patienter om måneden.

- Vi er pressede i afdelingen lige i øjeblikket, og udviklingen er, at vi bliver mere og mere pressede. For eksempel havde jeg en rigtig hård dag i går, hvor jeg vågnede klokken fire i morges. Så kan jeg godt have svært ved at lægge det fra mig. Når jeg næsten kan få helt hjertebanken over det, så er det fordi, at udviklingen er skræmmende for tiden, siger Marlene Schelde Pedersen.

Presset på afdelingen og på sygehuset er også tydeligt den dag, jeg følger sygeplejerske Helle Lund på en af hendes vagter som flowkoordinator. 

- Som flowkoordinator er jeg ansat på hele sygehuset. Jeg skal sørge for, at alle afdelinger har det godt. Det kan man selvfølgelig ikke altid, fordi der er mange patienter, og indimellem er der også overbelægning. Men det handler om at få flyttet patienterne i et tempo, så alle kan være med, og så de enkelte afdelinger føler, at de har noget at skulle have sagt i forhold til, hvornår de kan tage imod en patient, forklarer hun. 

De seneste dage har været travle, og afdelingen er fyldt op. Samtidig bliver der ved med at komme nye patienter ind. Til kapacitetskonferencen kl. kvart i ti er der bekymring.

- Det er tredje dag i træk med overbelægning med over 20 patienter på gangene, det er voldsomt. Vi starter dagen med at være bagud, lyder det fra Nina Juul Kruse, der er souschef for de sygeplejersker, der arbejder på 1. sal i akutafdelingen.

Helle Lund er enig. Der er mange patienter, og hun går i gang med at lægge en plan. Hvem kan udskrives, og hvem kan flyttes ud på afdelingerne.

- Det er et stort puslespil, der skal lægges hver dag, primært for patientens skyld, for at patienten får den rette behandling og ikke skal forlænge sin indlæggelse på grund af, at de skal ligge på gangen og ikke kan komme over på specialafdelingen, fortæller hun.

Første punkt på dagsordenen er en tur rundt til alle afdelingerne for at få belægningstallene.

- Hjerteafdelingen er i svær overbelægning, de kan ikke modtage flere lige nu. Akutafdelingen er svært overbelagt, de vil rigtig gerne have nogle patienter ud nu. Så nu skal vi lige hurtigt have de sidste tal fra resten af afdelingerne, og så går vi tilbage og holder et møde med vores leder om, hvad vi skal gøre, fortæller hun. 

En af de patienter, der venter på at komme over på hjerteafdelingen, er 52-årige Karsten Pommergaard Hansen fra Haslev. Han er hjertepatient og har fået en hjerteklapoperation.

Nu har han feber og har fået en infektion, han har overnattet på akutafdelingen, men nu skal han overflyttes til hjerteafdelingen.

- Jeg er blevet CT-scannet og alt muligt. De skal have taget nogle flere prøver for at finde ud af, hvad det er, der har gjort den infektion, og så skal jeg måske i antibiotikabehandling eller et eller andet, men det ved jeg ikke, fortæller han.

På akutafdelingen beslutter ledelsen sammen med sygehusets vicedirektør, at de vil anmode den øverste ledelse i Region Sjælland om en såkaldt fuld time out.

Det betyder, at akutafdelingen i en kort periode lukker for indtaget af patienter, der ikke er kritisk syge. De patienter bliver så kørt til de øvrige akutafdelinger i Nykøbing Falster, Holbæk og Køge.

- Hvis man kan få en fuld time out i bare en time, så er det måske 10 patienter, der ikke kommer. Det gør en forskel, fordi så kan man få afsluttet de patienter, der allerede er her og få skabt lidt mere luft, fortæller Helle Lund.

I dag kunne det ikke lade sig gøre at få en timeout. Alle de øvrige akutafdelinger i Nykøbing Falster, Holbæk og Køge har hænderne fulde.

- Det er sjældent, det kan lade sig gøre, fordi de andre sygehuse også er pressede. Så vi kalder ind til timeout i selve afdelingen for at se, hvad vi kan gøre, og om der er nogle patientforløb, vi kan skubbe på, fortæller Helle Lund. 

Under timeout-mødet forsøger ledelsen og personalet at få et overblik og lægge en plan: Hvilke patientforløb kan der skubbes på, kan nogle blive og arbejde over, så patienterne kan blive vurderet af en læge og blive sendt hurtigere videre eller hjem. 

På den efterfølgende eftermiddagenskonference bliver det efterlyst, om der er nogle af lægerne, der kan arbejde over.

- Hvis nogle har mulighed for at blive, så tager vi imod det med kyshånd, og der vil blive købt aftensmad til alle, siger Christian Jørgensen, der er ledende oversygeplejerske i afdelingen.

Der er heldigvis flere, der kan blive og arbejde over, og hen under aften begynder der at falde mere ro på situationen. Antallet af patienter, der er kommet i de seneste døgn, har været oppe på 120 patienter. Det er mange, når afdelingen kun har 56 sengepladser på stuerne.

På gangen møder jeg Bente Petersen fra Slagelse.

- Jeg har KOL og forhøjet infektionstal, derfor er jeg blevet indlagt, fordi jeg fik det skidt. Jeg har fået taget blodprøver og hjertediagram. Jeg tager det, som det kommer og venter på, at der bliver gjort et eller andet. Der kommer nok en læge og skal tale lidt med mig, fortæller hun.

Et par timer senere taler jeg igen med Bente Petersen. Hun har nu været til røntgen og talt med en læge, hun har fået det bedre, så nu venter hun på en sygetransport, der skal køre hende hjem.

- Jeg har jo ikke haft det helt vilde. Jeg har det faktisk meget godt, jeg kan godt komme hjem, fortæller hun.

På Helle Lunds kontor er brikkerne så småt ved at falde på plads.

- Lige nu der er status faktisk, at der ikke er overbelægning på 1. salen, og der er fem ledige pladser i stueetagen, så lige nu tegner det godt for aftenen i akutafdelingen, fortæller Helle Lund.

- Selvfølgelig kan man godt nogle gange synes, at man er lidt bagud og løber lidt baglæns på rulletrappen. Men oftest så er det sådan, at vi hjælper hinanden, vi har en god kommunikation, vi gør det så godt vi kan hele vejen rundt. Og så længe vi gør det, så er det sjovt at gå på arbejde, siger hun.

Mørket er faldet på, og den travle stemning er begyndt at fortage sig. De mange stemmer er blevet færre, og det fortætter lyden af de bippende overvågningsskærme, der passer på de indlagte patienter. 

Af: Eva Højrup

Grafik: Lonni Haugaard og Nick Abildgaard

Fotos: Frederik Thorup og Lasse Skovgaard

Opsætning: Martin Hartmann