Oprydning efter brand lukker Storebæltsbroen igen

Oprydningen efter en voldsom lastbilbrand fører til, at Storebæltsbroen lukkes halvanden time i retning mod Fyn tirsdag formiddag. Klokken 10.30 var der seks kilometer kø foran broen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Står du og skal til Fyn, så hold et skarpt øje med trafikmeldingerne tirsdag formiddag.

Storebæltsbroen bliver nemlig lukket i halvtime tirsdag formiddag, mens der ryddes op efter en lastbil natten til tirsdag brændte på broen.

Det oplyser Sund & Bælt på Twitter. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Branden startede klokken 02.02 – og natten igennem arbejdede redningsfolk på stedet. Broen var i løbet af natten lukket i 45 minutter – og der var kun et spor farbart morgenen igennem.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er branden startet i dæk og bremser på lastbilens hænger. Lastbilen var lastet med vin.


Nyhedsoverblik