OL-finalist bliver hyldet

Her til aften bliver løberen Abdi Hakin Ulad hyldet for sin seneste bedrift: en plads til sommerens Olympiske Lege i Rio, hvor han skal løbe marathon.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skælskør Boligselskab har i samarbejde med Slagelse kommune arrangeret en komsammen for Abdi Hakin Ulad, der har kvalificeret sig til De Olympiske Leje i Rio, og æresgæsten er meget glad for initiativet.

- Det er overvældende, det er fantastisk, at der er så mange, der er mødt op. Og mange af de folk der er her, det er jo folk, der har kendt mig ret længe, siger Abdi Hakin Ulad

- OL-drømmen var jo bare en drøm engang, og nu er det jo virkelighed, siger Abdi Hakin Ulad.

Vigtigt at have folk at læne sig op af

Abdi Hakin Ulad er især beæret over, at så mange af de fremmødte er folk, som han kender godt, for som elitesportsudøver har han brug for, at have folk der kan hjælpe ham.

- Det betyder jo alt, at jeg har folk, som jeg kan læne mig op af, som er ryglæn for mig. Hvis man ikke har sådan nogle folk der støtter én til hverdag, så falder man jo langt, og det er svært at rejse sig efterfølgende.

Elite i Skælskør

Initiativtagerene bag hyldesfesten, vil gerne fejre en af de positive siden ved Skælskør.

- Vi har startet det her, fordi vi gerne vil fejre, at vi også har elite her i Skælskør, og Adbi er jo et stålende eksempel på det, siger Anja Nielsen, der er projektleder i Skælskør Boligselskab.

Ro lidt at løbe langt

Abdi Hakin Ulad er ikke i tvivl om, hvorfor han er glad for at bo i Skælskør.

- Jeg synes det er en fantastisk by, og som eliteløber så har jeg brug for et sted hvor der er meget ro., siger Abdi Hakin Ulad.

Og så er der lige det med, at man kan løbe længere i Skælskør uden at skulle stoppe for rødt lys.

- I forhold til, hvis jeg boede inde i København, så skulle jeg stoppe - altså jeg har jo ikke behov for at holde pause hver 50ende meter, siger Abdi Hakin Ulad.

 


Nyhedsoverblik