Øjebæ på vej væk

Et ufærdigt skib har ifølge naboer skæmmet udsigten i Korsør Havn. Nu er skibet på vej væk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden nytår har skibet på billedet ligget til kaj i Korsør Havn. Selvom det for nogen måske kan ligne noget, der er på vej til skrot, så er det faktisk spritnyt. Faktisk er skibet slet ikke bygget færdigt, og den rustfarvede overflade er grundet i, at skibet ikke er blevet malet endnu.

Skibet har ifølge naboer til havnen skæmmet udsigten, siden det lagde til. Men snart kan de igen trække gardinerne til side med ro i sindet. Skibet bliver nemlig trukket væk fra havnen i næste uge for at gøre plads til et andet skib.

Et slæbeskib er allerede nu ved at fastgøre slæbetorv på det store skib, så det kan flyttes.

Ifølge havnechefen, så har shippingfirmaet, der står for skibet, lejet sig ind på ugebasis siden 1. maj. Og for nylig har shippingfirmaet så fået beskeden, at havnen nu skal bruge pladsen til en anden udlejning.

Skibet er bygget af et russisk militærværft til et norsk rederi.


Nyhedsoverblik