Nybygget fregat tages i brug

Torsdag morgen overtog Søværnets Operative Kommando den anden fregat. Det foregik under kommandohejsning på flådestationen i Korsør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fregatten Peter Willemoes blev torsdag morgen indviet på Korsør Flådestation og overdraget til Søværnets Operative Kommando.

Indvielsen blev markeret ved en større ceremoni, hvor blandt andet forsvarschef og chefen for Forsvarets Materieltjeneste var mødt op.

Funktion som luftfartsfrigat

Peter Willemoes får funktion som luftforsvarsfregat og skal indgå i såvel nationale som internationale forsvarsopgaver for Danmark.  

- Den er designet til, at den kan bruges til en lang række ting for eksempel antipiratoperationer og til at beskytte flådestyrker og sig selv med, fordi den blandt andet har nogle langtrækkende sensorsystemer, siger Per Hesselberg, kommandørkaptajn i Forsvarets Materieltjeneste.

Plads til 117 besætningsmedlemmer

Fregatten er opbygget med 7 dæk og har en længde på 138,7 meter og en bredde på 19,8 meter. Der er plads til 117 besætningsmedlemmer, som nu ser frem til at komme ombord.

- Det bliver fedt, og jeg glæder mig, for så kan vi endelig komme i gang med det, vi er uddannede til, siger marineoverkonstabel René Mikkelsen.


Nyhedsoverblik