Ny lussing til FC Vestsjælland

FC Vestsjælland holder pause fra oprykningskampen efter 1-4 hjemme mod Brønshøj.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Planen var ellers klar nok. FC Vestsjælland skulle revanchere det ydmygende nederlag på 0-4 i sidste weekend til Hobro. En flok sultne spillere skulle spille oprykkerne fra Brønshøj ud af Slagelse Stadion.

Planen gik i vasken.

1-4 og sæsonens dårligste kamp var efter de 90 minutter realiteterne for FC Vestsjælland.

I virkeligheden leverede Brønshøj meget af det, der ellers har været kendetegnende for FC Vestsjælland tidligere: Direkte spil over fløjene, effektivitet og farlighed på dødbolde.

Dermed er status, at FCV i de to seneste kampe har mødt hold, der før sommerferien spillede i 2. division, og tabt dem begge med en målscore på 1-8.

Der er nu otte point op til Vejle på oprykningspladsen. Til alt held er det netop Vejle, der er modstanderen i næste weekend på Vejle Stadion - altså en gylden mulighed for FCV for at melde sig tilbage i topkampen.


Nyhedsoverblik