Ny luksusbiograf er åbnet - vil gøre noget særligt ud af filmoplevelsen

Torsdag aften slog MovieHouse i Slagelse dørene op for første gang efter, at der er brugt et tocifret millionbeløb på renovering.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den røde løber var lagt ud, og snoren blev klippet, da en ny luksusbiograf torsdag aften slog dørene op for første gang i Slagelse.

Førhen var det en helt almindelig biograf, men ejeren Michael Obel har valgt at give den nyt liv.

- Folk elsker at gå i biografen, og vi vil gerne gøre noget særligt ud af filmoplevelsen. Det er en fællesskabsoplevelse, og den skal være i højeste gear, så man ikke er i tvivl om, at det er bedre at se film i biografen frem for at sidde derhjemme.

Skaberne bag MovieHouse åbnede en tilsvarende luksusbiograf i Ringsted lige før coronapandemien. I alt er der blevet brugt et tocifret millionbeløb på at renovere biografen i Slagelse.

- Vi ved jo, at under corona, der stormede folk i biografen hver gang, at der var åbningstid. Vi ved også af erfaring, at folk vil helst se film i biografen. Så nu hvor krisen kradser, så er der jo ikke noget bedre sted at gå hen end at gå i biografen og få en god filmoplevelse, siger Michael Obel.

Paprika Steen er instruktør på filmen Fædre og Mødre, som blev vist i den nye biograf torsdag aften.
Paprika Steen er instruktør på filmen Fædre og Mødre, som blev vist i den nye biograf torsdag aften. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

- Det er virkelig en luksusoplevelse

Med til åbningen var også skuespiller Paprika Steen. Hun er instruktør på filmen Fædre og Mødre, der først kommer i biograferne om en måned, men som helt eksklusivt blev vist i MovieHouse torsdag aften.

Læs også
Stort rejsegilde på længe ventet stadionhal: - Vi er nærmest euforiske
Læs også
Stort rejsegilde på længe ventet stadionhal: - Vi er nærmest euforiske

- Det er første gang, at jeg skal vise den offentligt, så jeg er jo egoistisk meget spændt, lyder det fra Paprika Steen.

- Jeg har jo prøvet et andet MovieHouse, så jeg ved, hvordan det er at sidde i de her sæder. Vidunderligt. Det er virkelig en luksusoplevelse.

Fredag er der kulturnat i Slagelse, og her er det muligt at få et kig ind i den nye luksusbiograf.



Nyhedsoverblik