Ny gangbro tager form i Slagelse

Første del af en ny gangbro blev sat på plads ved Slagelse Station natten til torsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ufo-lignende gangbro på tre ben er ved at tage form ved Slagelse Station.

Natten til torsdag blev broens centrale del monteret over sporene ved Slagelse Station, og de næste nætter vil der være gang i arbejdet med at få resten af elementerne på plads.

- Der skal gå tre ben ud fra den centrale del. Et ben ned på perron 2 og 3, et ben ned til den nye campusplads mellem SDU og Absalon, og et ben helt over til busterminalen, fortæller programleder Torben Hjelm fra Slagelse Kommune.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er landets største mobilkran, der bruges til at løfte broelementerne på plads.
Det er landets største mobilkran, der bruges til at løfte broelementerne på plads. Foto: Lind Foto

Et nyt vartegn

Det er ikke kun den specielle form med de tre ben, der får broen til at skille sig ud i bybilledet. Den bliver også udstyret med lys, der kan ses på lang afstand.

- Der kommer en 15 meter høj mast med LED-lys i som et vartegn for Slagelse Station, siger Torben Hjelm.

- Det var meget vigtigt for os, da vi bød opgaven ud, at vi ville have et vartegn, sådan at når man kører ind med toget, så kan man se, at nu er vi i Slagelse, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan vil broen komme til at se ud.
Sådan vil broen komme til at se ud. Foto: Slagelse Kommune

Han håber, at den nye gangbro vil give samme effekt, som det vandtårn ved Sorø, der er usmykket af kunstneren Per Arnoldi, og som de fleste lægger mærke til, når de kommer kørende ad Vestmotorvejen.

- Vi vil gerne have, at man kan se, at man er kommet til Slagelse, fordi det er det eneste sted, vi har sådan en bro, og den ligner jo nærmest sådan en ufo, siger Torben Hjelm.

Artiklen fortsætter under billedet.

I løbet af påsken bliver broelementerne placeret ved stationen.
I løbet af påsken bliver broelementerne placeret ved stationen. Foto: René Lind.

Står færdig i juni

Selvom delene til den nye gangbro bliver sat på plads i løbet af de kommende nætter, så vil det først være muligt for borgerne i Slagelse at gå på gangbroen i slutningen af juni.

- Broelementerne skal svejses sammen, og det går der to uger med, og så skal vi i gang med et større belægningsarbejde, fortæller Torben Hjelm.

Læs også
Ikonisk bro over ringvej klar igen før tid
Læs også
Ikonisk bro over ringvej klar igen før tid

Herefter skal der monteres belysning på broen, så man kan se, hvor man går, og derfor er det først i slutningen af juni 2021, broen kan tages i brug.  


Nyhedsoverblik