Nu er der sat dato på retssag om drab på Emilie Meng

Retten i Næstved ventes at tage hul på sag mod mand, der er sigtet for drabet på Emilie Meng, 14. maj.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retssagen mod den 32-årige mand, der blandt andet er sigtet for drabet på Emilie Meng, står til at begynde 14. maj næste år i Retten i Næstved.

Det oplyser mandens forsvarsadvokat, Karina Schou, til Ekstra Bladet.

I starten af november oplyste anklagemyndigheden ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, at man havde bedt Retten i Næstved om at afsætte 18 dage til sagen efter 1. april næste år, og nu er der altså fundet nogle specifikke datoer.

Det sker, på trods af at der endnu ikke er rejst tiltale mod manden, som også er sigtet for at have forsøgt at bortføre og voldtage en 15-årig pige ved en efterskole i Sorø og for at have kidnappet og voldtaget en 13-årig pige i april 2023.

- Der er tale om en omfangsrig sag, der vedrører flere forurettede. Det er helt normal praksis, at vi beder retten om en forhåndsberammelse i større sager, også selv om vi ikke har taget endeligt stilling til tiltalespørgsmålet, sagde specialanklager Susanne Bluhm i starten af november.

Læs også
Emilie Meng-drab kan snart komme for retten
Læs også
Emilie Meng-drab kan snart komme for retten

Der er ud over 14. maj afsat yderligere syv dage i maj og ti dage i juni frem til 28. juni til at føre sagen.

Den 32-årige har siddet varetægtsfængslet, siden han blev anholdt i april i forbindelse med sagen om den 13-årige pige, der blev fundet i mandens hjem i Svenstrup ved Korsør.

Manden har siden frivilligt ladet sin varetægtsfængsling forlænge.

I forlængelse af anholdelsen i april foretog politiet en efterforskning af andre sager, og det førte til, at manden også blev sigtet for drabet på Emilie Meng og i sagen fra Sorø.

Læs også
Sigtet for Emilie Meng-drab bliver frivilligt i fængsel
Læs også
Sigtet for Emilie Meng-drab bliver frivilligt i fængsel

Anklagemyndigheden kalder hele sagen for "Kirkerupsagskomplekset". Det var ved Kirkerup på Sjælland, at den 13-årige pige i april blev kidnappet.

Det er endnu uvist, hvornår der bliver rejst tiltale mod manden.

Du kan se TV2 ØST-serien En Morder iblandt os her.


Nyhedsoverblik