Niklas Larsen hiver flere medaljer med hjem fra U23 EM

Banerytteren fra Slagelse kommer hjem med to sølvmedaljer og en guldmedalje til U23 EM. Han ligger nu nummer ét på verdensranglisten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det blev en succesfuld affære for det unge banerytter talent Niklas Larsen fra Slagelse, da han i weekenden var til U23 EM i Portugal.

Lørdag vandt han guld i pointløbet, og søndag hev han sølvmedaljer i disciplinerne scratch og omnium.

Det skriver Sjællandske.

I disciplinen omnium skal man igennem flere forskellige løb, nemlig både scratch, tempoløb, udskilningsløb og pointløb. Her fik den unge sjællænder 113 point i alt, hvor vinderen Mark Stewart fik 121.

Nummer 1 i verden

Foruden de tre medaljer tager Niklas Larsen også en plads som nummer 1 på UCI’s verdensrangliste for eliteryttere, skriver Sjællandske. Den del tager cykelrytteren bare med som en bonus.

- Jeg har ikke rigtig tænkt over det, og selvfølgelig er jeg glad for at ligge nummer ét, men igen er det ikke noget, der betyder noget stort. Jeg er meget mere glad for sejren i pointløbet, siger han til avisen.

Niklas Larsen var også med, da Danmark slog New Zealand og fik bronze i 4.000 meter holdforfølgelsesløb til OL i Rio de Janeiro. 

niklas_larsen.jpg
Læs også
Niklas Larsen vinder guld til U23-EM i pointløb
niklas_larsen.jpg
Læs også
Niklas Larsen vinder guld til U23-EM i pointløb

Nyhedsoverblik