¨

Nedstyrtet havørn på vingerne igen

Havørnen, der styrtede ned i Slagelse, blev fredag sat fri. Foto: Michael Carlsen, Dyrenes Beskyttelse

Havørnen, der styrtede ned i Slagelse, blev fredag sat fri. Foto: Michael Carlsen, Dyrenes Beskyttelse

1 af 2

Havørnen, der styrtede ned i en baggård i Slagelse, blev fredag sat fri på Sjælland.

Den nedstyrtede havørn, der har trukket overskrifter landet over, er nu igen en fri fugl.

Fredag formiddag blev den sat fri et hemmeligt sted på Sjælland. Det oplyser Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn under Dansk Ornitologisk Forening.

- Den sad og sundede sig lidt på en voliere, nød solen og så lettede den, siger Kim Skelmose til TV ØST.

Det var ansatte fra en vildtplejestation på Sjælland, der satte havørnen fri. Der er tale om en hun, der er cirka fem år gammel. 

Ifølge Kim Skelmose har ørnen det godt på trods af styrtet, hvor fuglen endte under en cykel i en baggård i Slagelse.

- Den havde bare en lille revne i næbbet, da vi fik vasket det. Så det var ikke knækket, tilføjer han.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App