Nedlukning har givet Arla Mejeri ekstra travlt - folk handler ligeså meget som til jul

Corona og nedlukning har fået mange til at putte ekstra mælk og yoghurt i indkøbskurven. Arla i Slagelse har haft travlt, som op til jul og påske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den sidste halvanden uge har der været ekstra pres på Arlas Mejeri i Slagelse.

Særligt efter coronakrisen og nedlukningen har ramt Danmark har mange danskere puttet lidt ekstra mælk og yoghurt i indkøbskurven, og derfor har mejeriet haft ekstra travlt. 

quote Det kræver en stor indsats og fleksibilitet fra medarbejderne

Ole E. Hansen, mejeridirektør på Slagelse Mejeri

Faktisk har efterspørgslen nogle dage været så høj, at den har slået årets travleste indkøbsdage, som normalt er op til jul og påske. 

- Vores hverdag er på en og samme tid både den samme og radikalt forandret. Vi holder produktionen oppe og fastholder vores hverdag, men for folk omkring os ser hverdagen helt anderledes ud. Vores medarbejdere har gjort et enestående stykke arbejde for, at vi i fællesskab kan leve op til den store efterspørgsel. Det kræver en stor indsats og fleksibilitet fra medarbejderne, men det driver os, at vi er med til at gøre en forskel for samfundet, siger Ole E. Hansen, mejeridirektør på Slagelse Mejeri.

Holder afstand, spritter af og spiser ikke sammen i kantinen

På Slagelse Mejeri er der taget ekstra sikkerhedsforanstaltninger i brug for at undgå coronasmitten. Høj hygiejne er allerede en naturlig del af hverdagen, men mejeriet har sat yderligere tiltag i værk for at følge de anbefalinger, der kommer fra myndighederne og Arla.

- Dem, der kan arbejde hjemmefra, er blevet sendt hjem, vi har lavet spritstationer, tørrer ekstra af i produktionen og holder 1,5-2 meters afstand til hinanden.

- Derudover har vi byttet buffeten i kantinen ud med indpakkede portionsanretninger, og vi spiser med afstand til hinanden. Vi mødes heller ikke med folk udefra, og alle møder afholdes på Skype. Vi er heldigvis hjulpet af, at vi har en kultur, hvor vi i forvejen har høj hygiejne og er vant til at være påpasselige, siger Ole E. Hansen.

- Vores medarbejdere har gjort et enestående stykke arbejde for, at vi i fællesskab kan leve op til den store efterspørgsel, siger Ole E. Hansen, mejeridirektør på Slagelse Mejeri.
- Vores medarbejdere har gjort et enestående stykke arbejde for, at vi i fællesskab kan leve op til den store efterspørgsel, siger Ole E. Hansen, mejeridirektør på Slagelse Mejeri. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Direktør: - Medarbejdere knokler hver eneste dag

Arlas mejeri i Slagelse er Danmarks største leverandør af mælk og yoghurt og står for godt en tredjedel af det samlede marked for friske mælkeprodukter i Danmark.

Det er derfor også afgørende, at Slagelse Mejeri holder produktionen i hævd midt i en tid med corona og nedlukning, 

Ifølge mejeridirektøren gør medarbejderne alt hvad de kan for at følge med den store efterspørgsel:

quote Jeg oplever en enorm forståelse fra medarbejderne

Ole E. Hansen, mejeridirektør på Slagelse Mejeri

- Jeg oplever en enorm forståelse fra medarbejderne. Alle gør, hvad de kan for, at vi kan levere mælk og yoghurt nok til danskerne. Og vores medarbejdere har håndteret det fantastisk. De knokler hver eneste dag, og humøret har været højt hele døgnet rundt. Så jeg er meget ydmyg og glad.


Nyhedsoverblik