Nyhedsoverblik

Natteravnene mangler frivillige i Korsør

Flere borgere i Korsør ønsker at få Natteravnene tilbage til byen, men på trods af flere henvendelser er det endnu ikke lykkedes.

- Interessen er der, for vi får ofte henvendelser fra lokale borgere i Korsør, der gerne vil have Natteravnene tilbage i gadebilledet. Men når det kommer til stykket, er det svært at få frivillige nok til at melde sig, fortæller Jan Larsen fra Natteravnene Slagelse. 

Lokalafdelingen i Slagelse har i samarbejde med Natteravnenes landssekretariat i København ad flere omgange forsøgt at genetablere en lokalafdeling i Korsør, men uden held. 

Det er ifølge Jan Larsen cirka fem år siden, de tryghedsskabende natteravne sidst var at finde på gader og stræder i Korsør. Sidste efterår blev det igen forsøgt at etablere en lokalafdeling af Natteravnene i havnebyen, men informationsmødet blev aflyst på grund af for få tilmeldinger. Der skulle have været mindst 15, men kun fem havde tilmeldt sig.

Mens det kniber med interessen for Natteravnene i Korsør, ser billedet helt anderledes ud i nabobyen Slagelse. Her er interessen stigende efter nogle sløve år under corona, og antallet af frivillige er nu på flere end 50 og stigende. 

Læs også
Unge må spejde langt efter natteravne i Korsør
Læs også
Unge må spejde langt efter natteravne i Korsør