Mystisk brand i virksomhed

En kontorbygning i Sørbymagle blev i nat ramt af en brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort før midnat opstod der brand i en virksomhed i udkanten af Sørbymagle ved Slagelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Skulle der være en, der ligger inde med nogle oplysninger, så må man gerne kontakte os

Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Anmeldelsen om branden tikkede ind klokken 00.33, hvorefter brandfolk fra Slagelse Brand og Redning rykkede ud til Håndværkervænget i Sørbymagle. Her stod dele af en nedrivningsvirksomhed i flammer.

- Der var ild i et kontorrum i en kontorbygning, siger Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet har ikke mistanke om, at branden kan være påsat, men de vil alligevel gerne høre fra eventuelle vidner, som kan have oplysninger i sagen.
Politiet har ikke mistanke om, at branden kan være påsat, men de vil alligevel gerne høre fra eventuelle vidner, som kan have oplysninger i sagen. Foto: Lind Foto

Cirka klokken 02.30 var brandvæsenet færdige med at slukke branden i virksomheden, der efterfølgende blev afspærret. 

Læs også
Otteårig pige fundet - efterlyst siden 4. december
Læs også
Otteårig pige fundet - efterlyst siden 4. december

Branden har dog ifølge politiet efterladt sig en del skader på bygningen.

- Der er afspærret derude, men når stedet er kølet ned, kører vi ud og kigger på det med brandefterforskere, siger Stefan Jensen.

Søger vidner i sagen

Politiet har ikke mistanke om, at branden kan være påsat, men de vil alligevel gerne høre fra eventuelle vidner, som kan have oplysninger i sagen.

- Skulle der være en, der ligger inde med nogle oplysninger, så må man gerne kontakte os, siger Stefan Jensen.

Branden har ifølge politiet efterladt sig en del skader på bygningen.
Branden har ifølge politiet efterladt sig en del skader på bygningen. Foto: Lind Foto

Ingen personer kom ifølge politiet til skade ved branden, eftersom virksomheden var tom.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik