En 44-årig mand fra Slagelse blev mandag morgen så irriteret over et vejarbejde i Priorgade i Slagelse, at han begyndte at fjerne afspærringen.
Det skriver Sjællandske.
Manden havde smidt deres afspærringsmateriel ind i en nærliggende busk og indledt et skænderi med vejarbejderne.
Derfor blev politiet tilkaldt for at løse konflikten.
Den 44-årige var beruset og optrådte aggressivt over for betjentene. Han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 44-årige blev løsladt igen klokken 18.15 efter at have sovet rusen ud