Mistænkt medhjælper ved vild fangeflugt er blevet løsladt

- Det er en kærkommen nyhed her op til jul, siger forsvarer om, at 20-årig er blevet løsladt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En af de sigtede i sagen om den vilde fangeflugt fra Slagelse er blevet løsladt.

Det oplyser hans forsvarer, advokat Andro Vrlic.

- Han har afgivet en forklaring, og den har man så efterprøvet. Det har så betydet, at han er blevet løsladt. Det er politiet og anklagemyndigheden selv, der har truffet afgørelsen, fortæller advokaten.

Den 20-årige mand er stadig sigtet i sagen.

- Han er glad for, at han er blevet løsladt. Det er en kærkommen nyhed her op til jul, siger Andro Vrlic.

Nægter sig skyldig

Den unge mand er mistænkt for at have hjulpet med at befri fangen Hemin Dilshad Saleh fra en psykiatrisk afdeling i Slagelse i november.

Læs også
Fangeflugt fra Slagelse - to mænd anholdt i Spanien bliver varetægtsfængslet
Læs også
Fangeflugt fra Slagelse - to mænd anholdt i Spanien bliver varetægtsfængslet

Han nægter sig skyldig.

Hemin Dilshad Saleh, der stadig er på fri fod, er en ledende skikkelse i bandegrupperingen NNV. Han sad varetægtsfængslet i surrogat på den psykiatriske afdeling i Slagelse.

GRAFIK: Sådan flygtede Hemin Dilshad Saleh fra retspsykiatrisk afdeling i Slagelse.

To pistoler i en kageæske

Ved fangeflugten den 19. november stak han af, da afdelingen fik besøg af en person, som angiveligt havde købt kage med til kaffen.

Men i kageæsken lå to pistoler.

Fangeflugt Slagelse
Læs også
Justitsminister skal svare på spørgsmål om fangeflugt
Fangeflugt Slagelse
Læs også
Justitsminister skal svare på spørgsmål om fangeflugt

Mændene truede personalet med pistolerne, og for at understrege alvoren i truslerne affyrede de et skud ned i gulvet. Derefter lykkedes det dem at slippe ud fra sygehuset.

Saleh er mistænkt for sammen med 18 andre at have deltaget i et brutalt overfald i en frisørsalon på Nørrebro i København. Her blev to mænd - den ene medlem af den rivaliserende bande Brothas - udsat for grov mishandling.


Nyhedsoverblik