Midt i juletrafikken - ulykke skaber kø på motorvej

Der er kø på Vestmotorvejen efter afkørsel 39 Slagelse S i østgående retning på grund af uheld, der kortvarigt spærrede vejen fuldstændig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Juletrafikken er massivt udfordret af en ulykke på E20 Vestmotorvejen i retning mod København.

Der har været et uheld mellem Slagelse V og Slagelse S, der tidligere på formiddagen spærrede vejen fuldstændig.

Politiet oplyser dog klokken 10.34, at vejen nu igen er åben i alle spor. 

Der er stadig en del kø, der skal afvikles efter uheldet.

Vejdirektoratet oplyser, at man skal forvente en forlænget rejsetid på op til 15 minutter. 

Biler kørte ind i lastbil

Det var et uheld mellem tre biler, der var skyld i lukningen af motorvejen.  

- Det er to biler, der er kørt ind i en lastbil, og den ene af de to biler er en varebil, fortæller Henrik Carlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Varevognen der er kørt ind i en lastbil.  
Varevognen der er kørt ind i en lastbil.   Foto: Lind Foto

Ifølge Henrik Carlsen blev der rutinemæssigt sendt ambulance til stedet, men der er ingen personer, der er kommet noget til.  

Bilister på afveje

Uheldet krævede en del oprydningsarbejde, og politiet var nødsaget til at lukke motorvejen i en halv times tid.

Imens blev bilister ledt af motorvejen, og der opfordres til, at man finder alternative ruter til sit rejsemål. 

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik