Marianne våger over døende: Det gør en forskel

Ingen skal dø alene, mener Vågetjenesten i Slagelse Kommune. Bag tjenesten står Røde Kors og 25 frivillige - og de har nu fejret 10 års jubilæum.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg kan tydelig mærke, at det gør en forskel. Også selvom borgeren ligger på det sidste, siger Marianne Hansen.

Hun er frivillig våger i Røde Kors' vågetjeneste i Slagelse Kommune. Som våger sørger hun for at give nærvær og tryghed til døende borgere, og sammen med tre andre frivillige har Marianne Hansen været med fra starten.

quote Jeg vil blive ved med at være frivillig i vågetjenesten, ligeså længe jeg kan, og der er brug for det

Marianne Hansen

Vågetjenesten har en samarbejdsaftale med kommunens plejecentre, med hjemmeplejen og fem afdelinger på byens sygehus. 

Vågerne er især en hjælp for borgere uden tætte pårørende, fortæller Natjana Frimurer fra Slagelse Kommune,
Vågerne er især en hjælp for borgere uden tætte pårørende, fortæller Natjana Frimurer fra Slagelse Kommune, Foto: TV2 ØST

Og når de har en døende, så ringer de til vågetjenesten, der sender en af de 25 frivillige. Noget, som gør en stor forskel, fortæller Natjana Frimurer, som er centerleder på et plejehjem i Slagelse.

- Det giver personalet en tryghed i, at der er nogen omkring borgerne i den tid, hvor det er allersværest. Det er ofte borgere, der ikke har tætte pårørende, der har brug for den her hjælp. Det er uundværligt, siger hun til TV ØST.

Skaber nærvær og tryghed

For vågerne handler det om at give nærvær og tryghed. 

- Når jeg sidder, så holder jeg i hånd, væder munden, synger og aer personen, siger Marianne Hansen.

Marianne Hansen og de mange andre frivillige blev takket mange gange for deres hjælp.
Marianne Hansen og de mange andre frivillige blev takket mange gange for deres hjælp. Foto: TV2 ØST

I de 10 år, vågetjenesten har ekssiteret, har de hjulpet over 1.000 borgere. Men selvom det lyder af mange, har Marianne Hansen mod på at fortsætte mange år endnu. 

- Det her er noget, jeg aldrig vil stoppe med. Jeg vil blive ved med at være frivillig i vågetjenesten, ligeså længe jeg kan, og der er brug for det, siger Marianne Hansen. 

140912_vaagekone.jpg
Læs også
Se video: Birthe våger over de døende
140912_vaagekone.jpg
Læs også
Se video: Birthe våger over de døende

Se TV ØST's indslag om Vågetjenestens jubilæum her:

I dag kunne vågetjenesten i Slagelse kommune fejre 10 år fødselsdag. Afdelingen, der kører under Røde Kors, tæller i dag 25 frivillige vågere, og fire af dem har været med lige fra starten

Nyhedsoverblik