Mangel på organdonorer

Hver uge dør gennemsnitligt én dansker, fordi lægerne ikke kan finde en organdonor. Det viser nye tal fra sundhedsstyrelsen. Helle Bjerres bror havde ikke taget stilling, og derfor måtte hun tage den tunge beslutning i sorgens stund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du selv vil tage stilling:

Du kan læse meget mere om hvordan du tilmelder dig organdonoregisteret på

www.tagstilling.nu

I dag har Helle Bjerre kun minder tilbage om sin bror

- Jeg savner ham meget, siger Helle Bjerre.

I 2008 fik han en hjerneblødning og blev efter få dage på sygehuset erklæret hjernedød. Det efterlod familien i et stort dilemma. Michael havde aldrig stilling til organdonation.

- Jeg synes, det var svært, fordi man selv skal træffe en beslutning på et andet menneskes vegne, som er et valg for livet. Den skal leve videre med det resten af mit liv, siger Helle Bjerre.

Men hurtigt gav valget sig selv.

- Han ville altid det bedste for alle og kunne undvære alt. Derfor tænkte jeg, at det lige var i hans ånd, siger Helle Bjerre. 

For få har taget stilling

I dag er 786.750 danskere tilmeldt organdonorregisteret. Det svarer til at seks ud af syv ikke har taget stilling. Ifølge Transplantationsgruppen er det derfor nødvendigt, at vi alle selv tager stilling, da der i gennemsnit dør cirka en patient om ugen på grund af mangel på organdonorere.

- Så er det ikke de pårørende, så er det en selv, der har lavet en beslutning om, at det er det, man gerne vil. Det er hammer svært at stå ved sengen på det tidspunkt og så skulle tage den stilling, når man er i dyb krise, siger Jan Rishave, der er formand i Transplantationsgruppen.

Budskab spredes på Facebook

I Transplantationsrgruppen har de lavet et nyt tiltag på Facebook, hvor de vil forsøge at få den lidt yngre målgruppe til at tage stilling.

- Det spredes jo lyn hurtigt via Facebook, og det er jo en fordel, at hvis man får spredt budskabet omkring organdonation via medierne, så når vi jo meget længere rundt end, vi har gjort hidtil, siger Jan Rishave.

Helle Bjerre har dog aldrig fortrudt sin beslutning. Hendes bros nyrere har nemlig været med til at redde to menneskeliv.

- Jeg er rigtig glad.  Jeg ved, at selvom vi savner ham, og vi er da frygtelige kede af, at han døde som 46-årig, men så har det ikke været helt forgæves, siger Helle Bjerre.

 


Nyhedsoverblik