¨

Mange hjælper politiet i sag om påsat brand

Foto: TV ØST

Politiet har fået mange henvendelser fra øjenvidner i sag om påsat brand.

Mange har set noget – og de ringer til politiet.

Det er status i sagen om den påsatte brand, der søndag eftermiddag blev antændt under en kælder en boligblok i Slagelse.

Her blev to kælderrum under Kierulffsvej 64-72 sat i brand.

Ifølge Sjællandske har politiet fået mange henvendelser i sagen, og tror på en opklaring. Derudover har de også taget kontakt til øjenvidner.

Ifølge avisen er blandt andet en aggressiv, stor dreng blevet set i området umiddelbart før ildspåsættelsen.

Politiet ser med stor alvor på sagen.

- Det at sætte ild i en kælder under 40 lejligheder kan i sagens natur bringe mange mennesker i livsfare, siger vicepolitiinspektør Peter Compen til avisen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App