Først slog han kvinden flere gange i ansigtet med sin knyttede hånd, hvor der sad en stor ring. Til sidst faldt kvinde ned af den stol, hvor hun sad – hvorefter han sparkede og trampede på kvinden.
At kvinden lå på gulvet var da ikke nok for manden, der satte sig overskrævs på hende, og med hænderne holdt hende for næse og mund, så hun ikke kunne få luft. Først efter et stykke tid lod manden igen kvinden komme op at sidde.
Sådan lyder en af flere anklager mod en 50-årig mand fra Korsør, der er anklaget for en række meget grove voldshandlinger mod kvinden, der også bor i Korsør.
Snittede hende i brystkassen
Manden er også anklaget for at have taget kvinden om hendes hals – og samtidig med den anden hånd med en kniv at skære en fem centimeter lang flænge i kvindens brystkasse.
Manden er også anklaget for at have slået kvinden med knytnæver og for at have kastet tunge ting på hende.
Det fremgår ikke af anklageskriftet, om de to har været kærester – men den 50-årige mand er tidligere blevet dømt for vold.
Sagen afvikles onsdag formiddag klokken 9:30.