Mand skudt i ben ved skole

En mand er blevet såret af skud i benet i Boeslunde ved Slagelse. Et større område ved Boeslunde Skole er afspærret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 26-årig mand fra Skælskør er blevet skudt i låret ved en skudepisode i Boeslunde.

Det bekræfter efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi overfor TV2 ØST.

- Den 26-årige ringede selv til os klokken 20.35 og fortalte, at han var blevet skudt i benet, oplyser Søren Ravn-Nielsen.

Den 26-årige mand blev straks bragt til behandling på hospitalet, hvor han nu meldes udenfor livsfare.

- Vi har ikke haft mulighed for at tale med ham, da han stadig er i behandling. Men der skulle ikke være fare for mandens liv, oplyser Søren Ravn-Nielsen, der ikke tør spekulere på et motiv til skudepisoden.

Skudt ved skole

Et større område omkring Boeslunde er blevet afspærret og skal nu undersøges nærmere.

- Vi går ud fra, at skudene er faldet ved skolen. Det er der flere tegn på, oplyser han til TV2 ØST.

Søren Ravn-Nielsen afviser dog bestemt, at skudepisoden skulle have noget at gøre med den nuværende konflikt i rockermiljøet.

- Det har vi ingen tegn på, siger han til TV2 ØST.

 


Nyhedsoverblik