Mand overfaldet i lejlighed - 23-årig anholdt for knivstik og tyveri af bil

Politiet søger yderligere mindst en person efter overfaldet. Anholdte fremstilles i grundlovsforhør her til eftermiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 30-årig mand blev onsdag aften overfaldet i en lejlighed i Korsør. Ifølge politiet kendte den forurettede de to overfaldsmænd, som påførte ham nogle snitsår med en kniv, inden de stjal nøglerne til mandens bil og tog flugten – muligvis sammen med en tredje person, som ventede udenfor.

Foreløbigt er en person anholdt – en 23-årig mand fra Korsør.

Han blev pågrebet klokken 22.52. Efter politiets afhøring vil manden blive fremstillet ved et grundlovsforhør i retten i Næstved klokken 13 i dag.

- Han er sigtet for vold efter straffelovens paragraf 245, kvalificeret vold, og for røveri efter straffelovens paragraf 288, siger politikommissær Stine Stenbæk, leder af personfarlig efterforskning ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Var ikke alene om overfald

Den 23-årige mand har ifølge politiets oplysninger ikke været ene om overfaldet.

- Vi er ikke sikker på, om der er to eller kun en, siger Stine Stenbæk om de den eller de personer, som fortsat er efterlyst af politiet.

Læs også
Dennis Nielsen blev overfaldet på marked - lokal sangskriver hjalp ham videre
Læs også
Dennis Nielsen blev overfaldet på marked - lokal sangskriver hjalp ham videre

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har dog en formodning om eftersøgtes identitet.

- Sigtede har oplyst nærmere om den ene, forklarer Stine Stenbæk.

Politiet hører videre gerne fra eventuelle vidner, der har oplysninger om den stjålne bil. Det er en gråmetallic Mazda 6, årgang 2003, med registreringsnummer VH 41087.

Den 30-årige blev efter overfaldet kørt til behandling for sine knubs på sygehuset i Slagelse.


Nyhedsoverblik