Mand fundet død i silo

Da en gårdmandsfamilie ved Slagelse kiggede i deres kornsilo fandt de en mand liggende død.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En gårdmandsfamilie i Sørbymagle Mose ved Slagelse gjorde mandag aften et uhyggeligt fund, da de fandt en mand liggende død i gårdens kornsilo, skriver Sjællandske.

Familien kom hjem sidst på eftermiddagen og bemærkede en bil, der holdt på gårdspladsen, men da man  indimellem har besøgende, der skal hen i den nærliggende mose, reagerede man i første omgang ikke på den holdende bil.

Lidt før klokken syv begyndte man dog at undre sig, da bilen stadig stod på gårdspladsen. Samtidig konstaterede man, at der var åbnet en lem ind til en stor kornsilo ved gården. Gårdens ejer undersøgte herefter siloen nærmere, og her gjorde han det uhyggelige fund. En mand lå livløs nede i siloen.

Det viste sig, at manden var prøveudtager for et kornfirma, og at han var kommet til stede for at tage en prøve af noget korn, som kornfirmaet skulle købe. I overensstemmelse med normal praksis var han gået op i siloen, selv om der ikke var nogen hjemme på gården.

Inde i siloen var han tilsyneladende faldet om, ramt af et ildebefindende. Tilsyneladende havde han ligger der fra først på eftermiddagen, oplyser politiet til Sjællandske.


Nyhedsoverblik