Mand fængslet for drab

En 45-årig mand er lørdag blevet varetægtsfængslet i fire uger mistænkt for drabet på en 56-årig mand. Han nægter sig skyldig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 56-årig mand blev fredag aften dræbt af mindst fire knivstik. Tre stik i brystet og ét i armen.

Det fremgår af sigtelsen mod en 45-årig mand, som lørdag fremstilles i Retten i Næstved. Det skriver BT, Ekstra Bladet og sn.dk, der har været til stede i retten.

Grundlovsforhøret foregår for lukkede døre, men inden da blev sigtelsen læst op. Desuden blev det oplyst, at den 45-årige nægter sig skyldig.

- Han er nu blevet fremstillet ved grundlovsforhør, og retten har varetægtsfængslet ham i fire uger mistænkt for det her drab. Det er et drab, der er begået ved knivstik. Ikke under fire knivstik. Og retten fandt altså, at der var en begrundet mistanke for, at han havde begået det her drab, siger Siw Olsen, senioranklager ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST. 

Senioranklager Siw Olsen
Senioranklager Siw Olsen Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Ifølge Ekstra Bladet blev den 56-årige dræbt i en lejlighed på Solbakkevej i Korsør.

Politiet fik anmeldelsen kort før klokken 21.30 fredag aften, hvorefter det kørte til stedet. Det fortalte vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson til Ritzau natten til lørdag.

- Vi konstaterer, at der ligger en mand, som er dræbt.

- Kort tid efter får vi anholdt en person dernede, som vi formoder er gerningsmanden, sagde han.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet kender ikke mændenes relation

Politiet betragter det som en isoleret hændelse. Rune Dahl Nilsson kunne natten til lørdag ikke sige yderligere om motivet bag hændelsen af hensyn til efterforskningen.

Det står heller ikke klart, om eller hvordan de to mænd kendte hinanden.

Og da der er lukkede døre ved lørdagens retsmøde, får offentligheden ikke indblik i politiets beviser eller den 45-årige mistænktes forklaring.

Læs også
Mand fundet dræbt i Korsør
Læs også
Mand fundet dræbt i Korsør

Nyhedsoverblik