Mand besøgte ekskæreste med koben

En 50-årig mand blev onsdag nat anholdt, da han opsøgte sin ekskæreste i Korsør med et koben.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 49-årig kvinde fra Korsør måtte onsdag nat klokken omkring klokken 01 tilkalde politiet for at få styr på sin ekskæreste, der pludselig opsøgte hende i sit hjem.

Ifølge politiet havde den 50-årig mand banket på døren og larmet ved kvindens lejlighed på Møllevangen i Korsør hele aftenen og pludselig havde han også et koben mellem hænderne.

Derfor tilkaldte kvinden politiet og for at politiet kunne skaffe ro i området valgte de at anholde manden klokken 2.34 og sigte ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Den anholdte blev bragt til politistationen i Næstved og fik en overnatning i detentionen.

Kvinden kom ikke noget til under ekskærestens besøg. 


Nyhedsoverblik