To mænd risikerer fængsel for at rive valgplakater ned

Under kommunalvalget fik to socialdemokrater fjernet deres valgplakater i Slagelse. Nu risikerer to mænd fængsel i sagen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke blot drengestreger, når man giver sig i kast med at pille valgplakater ned.

Det må to mænd på 22 år sande. Tilbage i december 2017 blev de sigtet for at fjerne socialdemokraterne Ali Yavuz og Miralem Garagics valgplakater fra Nordbyen i Slagelse.

quote Det skal ikke gå ustraffet hen

Ali Yavuz (S)

Det skete i forbindelse med ophængningen den 28. oktober forud for kommunalvalget.

Det skriver Sjællandske.

Nægter sig skyldige

De ender nu begge på anklagebænken, hvor anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf. Det sker ved Retten i Næstved på onsdag den 7. november.

- Det er på sin plads. Det skal ikke gå ustraffet hen, så vi må se, hvad det ender med, siger Ali Yavuz.

Plakat-amok
Læs også
Hver femte kandidat oplever hærværk mod valgplakater
Plakat-amok
Læs også
Hver femte kandidat oplever hærværk mod valgplakater

Miralem Garagic, der ikke blev valgt til byrådet, glæder sig over, de to mænd ender i retten. Han bemærker dog, at han i hele Slagelse fik fjernet omtrent 100. Navnlig i østbyen.

- Politiet har taget det alvorligt, og jeg må sige, at man har handlet, fortæller Miralem Garagic til avisen.

De to tiltales efter straffelovens paragraf 291, stk. 2 omhandlende hærværk. Begge mænd har tidligere nægtet sig skyldige.


Nyhedsoverblik