Madspilds-Rasmus vinder Fællesskabspris

17-årige Rasmus Erichsen fra Korsør, der via Facebook bekæmper madspild, vinder Fællesskabsprisen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 17-årige Rasmus Erichsen - eller måske bedre kendt som Madspilds-Rasmus - vinder Fællesskabsprisen. 

Rasmus Erichsen er blevet kendt for at bekæmpe madspild. Og det hele begyndte med en enkelt Facebook-side. Havde man mad til overs, kunne man via siden give det videre og dermed være med til at bekæmpe madspild. 

Nu har konceptet spredt sig til store dele af landet, hvor lokale Facebook-sider hjælper med at bekæmpe madspild ved at dele mad mellem hinanden. 

Rasmus Erichsen
Læs også
Rasmus' madkoncept gik viralt: Udvider til flere byer
Rasmus Erichsen
Læs også
Rasmus' madkoncept gik viralt: Udvider til flere byer

Det gode initiativ fik Natteravnene i Korsør til at nominere Rasmus Erichsen til Fællesskabsprisen. Som de skrev i deres begrundelse, så har de valgt at hædre ham, fordi han "frivilligt og med stor iver hjælper miljøet og de personer, som mangler mad". 

Hylder de almindelige mennesker

Og nu har Rasmus Erichsen altså fået en pris med hjem. 

En pris, som arbejder for at finde og anerkende de mennesker og projekter, der er med til at styrke fællesskabet. Fællesskabsprisen står for, at man kan lære noget vigtigt af helt almindelige danskere. For selv de mindste projekter har stort potentiale for at bidrage til det brede fællesskab og gøre en forskel, som de skriver.

Bag Fællesskabsprisen står Mette Frederiksen (S), 3F, Alka, Dansk Metal, DFDS, Falck, HK, ISS, NCC, PensionDanmark, Professionshøjskolen Metropol, Professionhøjskolen UCC , Tuborgfondet og VIA University College.

1482243910_madspild_rasmus_0.jpg
Læs også
Madspilds-Rasmus nomineret til Fællesskabsprisen
1482243910_madspild_rasmus_0.jpg
Læs også
Madspilds-Rasmus nomineret til Fællesskabsprisen

Nyhedsoverblik