Is lukker Storebæltsbroen: Fire biler ramt

Storebæltsbroen er tirsdag formiddag lukket på ubestemt tid på grund af is, der falder ned fra pyloner og kabler. Fire biler er blevet ramt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På grund af nedfalden is fra pyloner og kabler bliver Storebæltsbroen tirsdag formiddag lukket i begge retninger.

- Jeg kørte over broen ved 10.30-tiden, og der faldt der store klumper ned på vejbanen. I luften lignede det blødt sjap, men jeg kunne godt se, at det var noget hårdere, da det ramte vejbanen, siger TV ØSTs reporter Ivan Nielsen, som slap til Sjælland uden buler i bilen.

Det var bilister, der gjorde politiet og folkene bag broen opmærksom på isen, der faldt ned. Flere biler nåede at blive ramt.

- Fire biler er blevet ramt af den is og sne, der er faldet ned, men ingen personer i bilerne i kommet til skade, siger Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til bt.dk.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver kort før klokken 12 på Twitter, at der nu åbnes for trafikken fra Sprogø i vestgående retning.

Det er endnu uvist, hvornår broen åbner helt igen.


Nyhedsoverblik