Lovændring: Nu kan du møde skilte på naturstien

Efter en ny lov er det nu muligt at sætte skilte op langs naturområder. På Fodsporet mellem Næstved og Slagelse kan man nu ansøge om at få et skilt op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Færdes du på naturstien Fodsporet mellem Slagelse og Næstved, er der fremover mulighed for at møde skilte på vejen.

For en lovændring betyder, at gårdbutikker, bed and breakfast-steder eller en isboder, nu har mulighed for at skilte i det åbne land.

Slagelse Kommune har åbnet op for, at man kan ansøge om at få et skilt op. Det er en ændring af naturbeskyttelsesloven, som gælder fra 1. juli, der gør det muligt.

Kun særlige skilte

Men egne fabrikerede skilte, går dog ikke. 

For det er kun særlige standardskilte, der er tilladt at sætte op. Det er et design, som Slagelse Kommune har udarbejdet i samarbejde med Naturstyrelsen for ikke at skæmme landskaberne med skilte.

Skiltene er cirka 15 centimeter høje, og længden af dem afgøres efter tekstens længde. 

Det koster omkring 4000 kroner at få sådan et skilt op langs strækningen.

De kan søge om at få skilt op: