På havebordet står der lanterner med levende lys og en krukke med blomster. I havestolene ligger bløde lammeskind og tæpper, og på græsset lyser et kelimtæppe op i orange farver.
- Det har været ret vigtigt for mig at have den her udendørs stue. Det skaber sådan en hygge, fortæller Lone Lind.
Jeg vil virkelig ikke blive et offer
Lone Lind lider af en sjælden og meget alvorlig lungesygdom. For at undgå at blive smittet med coronavirus, har hun det seneste år været nødt til at isolere sig selv i andelslejligheden på en stille villavej i Slagelse.
- Der har været lange perioder, hvor jeg ikke har set nogen. Jeg kan heldigvis dagdrømme, og det tror jeg, blev min redning. At jeg holder mig selv i gang. Jeg vil virkelig ikke blive et offer. Jeg vil ikke sætte mig hen, og det kan jeg godt finde på, når jeg sidder alene. At komme til at tænke, at alt er sort og trist, fortæller Lone Lind.
Det er otte år siden, at Lone Lind, der i dag er 56 år, blev ramt af den sjældne lungesygdom kronisk allergisk alveoles. Det er en betændelsestilstand i lungerne, som skyldes udefrakommende støv fra omgivelserne. Sygdommen betyder, at når hun trækker vejret, sker der en allergisk reaktion i kroppens immunforsvar.
Jeg skal altid have ilt på mig
- Det kom ud af den blå himmel. Jeg blev mere og mere forpustet, og det blev værre og værre. Jeg havde eget firma som indretningsarkitekt, så min læge mente, at det kunne være stress. Men til sidst kunne jeg faktisk næsten ikke gå, fortæller hun.
Trækker vejret gennem iltmaskine
I starten kunne sygdommen holdes nede med medicin, men medicinen virker ikke længere. Lone Lind er nu skrevet op til en dobbelt lungetransplantation, og hun trækker vejret gennem en iltmaskine døgnet rundt. Hver 14. dag kommer der en stor tank med flydende ilt, som hun kan koble sig på via en 20 meter lang slange i sit hjem. Når hun skal på farten har hun en lille tank, der vejer 3 kilo, som hun har i en rygsæk. Den kan hun tanke op.
- Jeg skal altid have ilt på mig. Hvis jeg skal noget, så skal jeg have ilt med i en beholder, jeg kan have i en rygsæk, og hvis jeg skal overnatte, så skal jeg have ekstra beholdere med. Det gør, at jeg kan komme rundt for mig selv, men det skal planlægges.
I efteråret sidste år kom der en periode, hvor Lone Lind blev meget trist.
- Jeg tænkte ”nu kommer der en lang vinter, og man kan ikke noget som helst”. Der var fem dage, hvor jeg ikke gad snakke med nogen. Jeg var virkelig tung og gik og græd, fortæller hun.
Men efter de mange måneder i isolation besluttede hun sig for at finde nye måder at løfte humøret på
- Jeg tænkte ”det her kan jeg jo ikke være i, der er ingen der ved hvornår det her corona stopper, hvad kan jeg gøre”, siger Lone Lind.
Tog på hotel et par døgn
En af ideerne var at forære sig selv en lille ferie med et par overnatninger. Hun sparede op, tog toget til København med maske og handsker og installerede sig på et hotel, der næsten var tomt. Her inviterede hun veninder til hygge på afstand i gårdhaven.
- Jeg skulle ikke gøre noget selv. Det var så skønt at komme ind og møde nogen og få serveret det hele. Jeg glædede mig over, at der var nogen, der lavede morgenmad til mig og nød duften af kaffe og synet af en venlig tjener. Det gav mig et kæmpeboost, og det var rart at mødes med andre, fortæller Lone Lind.
En anden ide opstod, da hun og en veninde i ugevis havde talt gennem et åbent vindue. De blev enige om at de måtte begynde at mødes ude.
- Så tog det fart. Jeg indrettede den udendørs stue med tæpper og lys, og siden har vi på afstand mødtes til et glas portvin, en kop kaffe eller en middag, fortæller Lone Lind.
Vi er udstyret med reservesystemer
Netop dét at række ud og være social på alle de måder, det er muligt her under pandemien, er et vigtigt værn mod "corona-ensomhed" og især i en situation, hvor ingen nøjagtigt kender datoen for, hvornår situationen slutter:
- Vi skal alle sammen huske, at det er bare en periode. Vi ved ikke, hvor lang den er endnu, men vi ved, at den bliver kortere, end den har været Vi som mennesker er udstyret med reservesystemer, der gør, at vi godt kan yde en ekstra indsats i en periode, fortæller psykolog Rikke Høgsted.
Hun er specialist i psykoterapi og psykotraumatologi, leder af Institut for Belastningspsykologi og medlem af Dansk Psykolog Forenings corona-ekspertpanel.
- Der er en hel masse mennesker, der sidder isoleret på grund af sygdom eller på grund af sociale eller økonomiske vilkår. De var i forvejen sårbare, og det kan betyde, at de kan udvikle angst og depression.
- Nu hvor krisen trækker ud, og vi endnu ikke nøjagtigt ved, hvornår den slutter, gælder det også om at række ud og udvælge, hvilke mennesker, der kan hjælpe én igennem det sidste, siger Rikke Høgsted.
- Dét, der er vigtigt, er, at man sætter et hold, der kan hjælpe én til at komme igennem den her sidste periode. At man er særlig bevidst om, hvem man socialt kan trække på og hvem, der kan trække på én selv, fortæller Rikke Høgsted.
Samtidig er det også vigtigt, at man forsøger at huske at holde fast i en struktur i hverdagen.
- Når man er i sådan en undtagelses tilstand, og man er helt alene, så gælder det om at holde hverdagsrytmen. Stå op, tage tøj på, lægge makeup, hvis man plejer det. At man spiser det mad, man plejer på samme tidspunkter. Vi ved fra mennesker i isolation, at dét at holde fast i den personlige hygiejne og strukturen i hverdagen er med til at styrke den mentale sundhed, siger Rikke Høgsted.
Vand i vinglas
Og det er præcis, hvad Lone Lind gør.
Da jeg så kommer ind, så begyndte jeg bare at tude. Jeg var så taknemmelig over at få den vaccine
- Det er vigtigt for mig at stå op og tage pænt tøj på og lægge lidt på øjnene, også selv om jeg ikke skal se nogen. Jeg prøver at servere min frokost pænt og kommer vand i et vinglas. Det er egenomsorg at gøre noget godt for mig selv, fortæller hun.
Den spædeforårssol titter frem og sender stråler ind i haven hos Lone Lind. Hun glæder sig nu over, at der er flere lyspunkter på vej. Første milepæl var at blive inviteret til at blive vaccineret:
- Jeg var fuldstændig i ekstase. Jeg var virkelig, virkelig glad, da de ringede fra Slagelse Sygehus. Da jeg skulle derud, gik jeg ned og købte fastelavnsboller til personalet, og da jeg kom derud, havde de pyntet op med flag, og der stod velkommen, og da jeg så kommer ind, så begyndte jeg bare at tude. Jeg var så taknemmelig over at få den vaccine.
Men vaccinationen betyder ikke, at hun nu har brudt isolationen og ses med mange igen:
- Jeg synes, at det er svært, så længe der hele tiden kommer de her forskellige mutationer. Så bliver jeg bange, for de rammer mange forskellige steder og springer rundt til nye områder, siger hun.
Savner fælles måltider
Men muligheden for kviktest betyder, at Lone Lind nu tør åbne lidt mere op. I et år har hun holdt kontakt med sine to døtre via Facetime på telefonen. Men til påske kommer de på besøg, efter at de er blevet testet, og familien skal være sammen i fem dage.
- Det er vi blev enige om, nu hvor jeg er vaccineret. Jeg har ikke haft nogen inde i mit hus i et år, så det bliver hyggeligt, jeg glæder mig til at sidde sammen med dem omkring nogle måltider. Det har jeg savnet rigtig meget.