Lokal løber nummer 15 i 10.000 meter finale ved EM

Løberen Abdi Hakim Ulad fra Skælskør sluttede på 15.-pladsen i finalen på 10.000 meter ved EM i Zürich.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den danske løber Abdi Hakim Ulad fra Skælskør hentede en placering som nummer 15, da der onsdag aften blev løbet finale på 10.000 meter ved EM i atletik i Zürich.

Det var ikke ventet, at han kunne løbe med om medaljeplaceringerne, men han havde håbet at kunne løbe sig ind blandt de bedste 12. Det rakte tiden 29.50,67 minutter dog ikke til, og den lå da også et stykke fra hans bedste tid.

Stadion blev evakueret

Vinderen blev briten Mohamed Farah, der krydsede målstregen i 28.08,11 minutter. Han sejrede marginalt foran en anden brite Andy Vernon.  Onsdagens aftenprogram ved EM måtte i øvrigt udsættes på grund af en voldsom storm, der fik arrangøren til at evakuere stadion.

Det lykkedes dog alligevel at få begivenhederne i gang med lidt mere end en halv times forsinkelse.

/ritzau/


Nyhedsoverblik