Liberal Alliance takker nej til borgmesterpost – men forlanger, at Dyrby betaler for det

LA takker nej til en borgmesterpost efter et katastrofalt folketingsvalg. Men Dyrby får ikke posten gratis, for lokalformand kræver at få noget igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Folketingsvalget den 5. juni var katastrofalt for Liberal Alliance.

På landsplan fik partiet kun 2,3 procent af stemmerne, og her i Sjællands Storkreds fik de blot 1,8 procent.

Dyrby og Villum
Læs også
Dropper delt borgmesterpost:
Dyrby bliver ved magten i Slagelse
Dyrby og Villum
Læs også
Dropper delt borgmesterpost:
Dyrby bliver ved magten i Slagelse

Dagen efter valget kritiserede Henrik Dahl (LA) partiformand Anders Samuelsen for nepotisme og for at have skabt et A-hold og et B-hold. Så trak Anders Samuelsen sig som formand for partiet og pegede på Simon Emil Ammitzbøll-Bille, som nu takker nej til at være formand for partiet.

Midt imellem alt det sagde en anden Liberal Alliance-politiker også nej. Det var Villum Christensen, der alligevel ikke ønsker at blive borgmester i Slagelse, selvom det ellers var planen, at han skulle overtage posten ved årsskiftet.

quote Vi peger jo ikke på en socialdemokratisk borgmester for hans blå øjnes skyld. Så må han jo give nogle liberale indrømmelser vores vej

Mick Keller, lokalformand for Liberal Alliance

 - Han må betale for borgmesterposten

Så der bliver altså ingen borgmester i Slagelse fra Liberal Alliance. Villum Christensen har forklaret, at han i mellemtiden er blevet statsrevisor og vil hellige sin tid til det.

- Det har jeg det fint med. Det er jo hans valg at gøre det. Men det betyder jo så også, at John Dyrby må betale for borgmesterposten på en anden måde.

Stén Knuth
Læs også
Venstre-mand ikke overrasket over skrottet aftale - svært for vælgerne at forholde sig til
Stén Knuth
Læs også
Venstre-mand ikke overrasket over skrottet aftale - svært for vælgerne at forholde sig til

Hvad mener du med det?

- Vi peger jo ikke på en socialdemokratisk borgmester for hans blå øjnes skyld. Så må han jo give nogle liberale indrømmelser vores vej, siger Mick Keller.

- Det kommer jeg som lokalformand til at stå meget vagt om

Lokalformanden vil presse på for, at partiet kan få nogle af sine mærkesager på dagsordenen i Slagelse Byråd.

Hvilke indrømmelser, er der tale om?

- For mig handler det om, at vi får et rigere og friere Slagelse. Jeg synes helt sikkert, vi skal til at kigge på nogle af vores liberale værdier. Den liberale bevægelse vokser ikke i den socialdemokratiske muld, og derfor kommer vi ikke til at pege på John, bare fordi han er John. Han skal selvfølgelig give nogle indrømmelser, og det kommer jeg som lokalformand til at stå meget vagt om, siger Mick Keller.

quote Når der bliver valg om to år kan vi gøre status og se på, hvad vi fik igennem. Ellers må vi finde et alternativ til næste kommunalvalg

Mick Keller, Lokalformand for Liberal Alliance

Hvem siger I får det igennem?

- Det bliver vi jo nødt til. Politik er det muliges kunst, og det er jo altid forhandlinger. Hvis han skal være borgmester, skal vi jo også få noget den anden vej.

- Ellers må vi finde et alternativ til næste Kommunalvalg

Valgfiaskoen for Liberal Alliance betyder, at de slet ikke får et eneste mandat i Sjællands Storkreds. Alligevel takker partiet nej til mere magt med en borgmesterpost i Slagelse.

Kan du være tilfreds med, at en partifælle siger nej til magten i din kommune?

- Jeg vil meget gerne have set, at Villum Christensen blev borgmester, men hvis vi i stedet for kan få en masse liberal politik igennem, vil jeg se igennem fingre med det, siger Mick Keller.

Kan I ikke bedst sikre jer det ved at få borgmesterposten?

- Det kan vi helt sikkert. Når der bliver valg om to år, kan vi gøre status og se på, hvad vi fik igennem. Ellers må vi finde et alternativ til næste kommunalvalg, siger Mick Keller.

Sådan her reagerede de vælgere, TV2 ØST mødte i dag, på nyheden om borgmesterposten i Slagelse.

- Der har ikke været noget spil for galleriet

John Dyrby Paulsen fra Socialdemokratiet skulle bære borgmesterkæden for Socialdemokratiet i 2018 og 2019, og så skulle Villum Christensen fra Liberal Alliance overtage posten i 2020, hvis han ønskede det.

Flere af borgerne i Slagelse kalder det ”spil for galleriet” og ”aftalt spil”, at Villum Christensen alligevel ikke overtager borgmesterstolen.

Læs også
Vælgere om borgmester-situation i Slagelse: - Det er lidt som en børnehave
Læs også
Vælgere om borgmester-situation i Slagelse: - Det er lidt som en børnehave

Du var selv med til at forhandle den aftale på plads for to år siden. Var det bare spil for galleriet?

- Det var det overhovedet ikke. Jeg havde en kammerat, der skrev til mig i går: ”Hvad sker der nu i Slagelse? For en måned siden sagde du, han skulle være borgmester”. Det var jeg også overbevist om, og det var jeg indtil pressemeddelelsen kom ud. Så det har ikke været noget spil for galleriet, siger Mick Keller.

TV2 ØST har forgæves forsøgt at få en udtalelse fra Liberal Alliances landsformand.


Nyhedsoverblik