Lejligheder måtte evakueres efter brand

En mand er blevet indlagt til observation for røgforgiftning efter en brand i en nedlagt restaurant i Skælskør søndag aften. 2 chinchillaer døde i røgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alle mennesker slap uskadt ud, men 2 chinchillaer omkom, da den tidligere restaurant Asian i Skælskør brændte sent søndag aften.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Branden opstod i stueetagen i en bygning med 4 etager i Skælskør, hvor den nu lukkede restaurant tidligere holdt til.

Indlagt af frygt for røgforgiftning

Beboerne i bygningen måtte evakueres – men for en enkelt var situationen lidt mere alvorlig.

- En mand måtte reddes ud af sin lejlighed på førstesalen, og måtte efterfølgende indlægges til observation for røgforgiftning – men han slap i øvrigt ud uskadt, siger politiets vagtchef, Flemming Hartmann til TV2 ØST.

Ifølge politiet omkom 2 chinchillaer i mandens lejlighed som en følge af branden.

Der skal mandag gennemføres en politi-undersøgelse, der skal forsøge at afdække årsagen til brandens opståen.

 


Nyhedsoverblik